Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Fundinn Noregr.
z’
r bleve opgjorte. Hypothesen har iser veret’ uheldig iat udlede Norges
’avn og Norges Bebyggelse fra kvenske Hsvdinger. Thi endog disses
’avne ere, som vi have seet, egte norske. Men Fornjot, som Jotun,
aatte have sit egentlige Hjem i lotunheim, og lotunheim havde man
!top i det 12te Aarhunorede, da man begyndte at give de gamle Myther
> ethnographisk Forklaring, lagt i Egnene omkring det hvide Hav, i hvis
lerhrd ftlgelig ogsaa hans Descendenter, Nors Forfedre, maatte hsre
emme
Men er end Beretningen saaledes ganske upaalidelig i det Hele taget,
; kun at anste som en uheldig Hypothese, saa indeholder den dog umis
endeligt visse Enkeltheder, der neppe kunne virre grebne ganske as Luften,
en maa betragtes som virkelige Erindringer, vedligeholdte i Sagnet fra
eldste Tider. Som en saadan Erindring maa man upaatvivleligen ferst
, fremst anste den saa bestemt udtalte Forestilling om at Nordmendene
kvilte Nor saaatfige representerer) ere komne ostenfra til den nordlige Dccl
Norge, og at det kun var denne, som fra fsrst af hed Norvegr. Thi
ll man end satte deres tidligere Hjem i det saakaldte lotunheim, saa vil
det dog have veret en let Sag for Hypothestns Sammenfatter at kunne
ive ladet dem drage Gors Vrj sondenom Halvoen, hvis der ikkc herskede
z bestemt, hos Folket udbredt Tradition, der forbod ham det. Tertit
Vmmer hiin Fortelling om Nors Kamp med de fire Konger strar vesten
»r Kjelene, maaskee endog Fortellingen om Striden med Lapperne ; thi er
savnet ,,Lapper" end ikke eldre end det 12te Aarhundrede, saa er det dog
3e nsdvendigt at antage dette Navn uadskilleligt forbundet med Sagnet selv ;
-et kan have veret tilfsjrt af den senere Brarbrjder. Endelig er det
ydeligt at ste, at endog de paalideligere Dele af Slegtregistrene i det Hele
aget antyde en Udbredelse af Slegterne i Retningen fra Nord mod Syd.
3ette gjelder i Serdeleshrd den Wt, som man kunde kalde den njardsske,
l) Se herom udfsrligere de skarpsindige Undersegrlser af R. Keyscr i ,,Samlim
ger til det norste Folks og Sprogs Historie" 6te B. S. 292 til 3U4. Det
vises her tydeligt, at Matcrialierne til Fundinn Noregr" ere hcntede fra tre
Hovedkilder, nemlig: 1) virkelige gamle Slcegtregistre, der opregnede de celdste
bekjendte norste og islandske Hevdingers Forfcedre nogle Aarhundreder op i
Tiden; 2) det gamle Kvad U?n<lluhnd, forfattet i det Bde Aarhundrede, og
optaget i Flatsbogen; det udleder Helte- og Hsvdinge-Slcrgterne over hele
den germaniske Verden fra den ovenfor (S. 64) omtalte Halfdan Gamle; 3)
Mytherne om Elementarguddommene. Af alle disse tre Bestanddele har man
sammensat Sl<rgtregistre og forsget dem ved Hjelp af Navne, ligeftem dan-
nede efter Landskabs-Benavnelserne, af hvilke dog de fleste, som vi i det Fsl-
gende ville see, kunne udledes af Ord, der forekomme i Sproget, og rimelig-
viis alle i sin Tid kunde udledes paa lignende Maade, men af Redder, som i
Tidens Lsb ere tabte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
