- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
70

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70 Throndhjem.
hvilken skildres, som om den havde udbredt sig langs Landets nordvestl
Kyster lige fra Nordland til Fjordene ’).
Naar vi mcd Forholdene i det Throndhjemske, der ifolge Sagnet r
Nor skulde verre den tidligst bebyggede Deel af Norge, sammenligne de crl
ste Forholde i det egentlige Sverige, vinder hiint Sagn ogsaa stor Bekrc
telse. Vi findc Sviarne fra fsrst af bosatte i smaa Landskaber, kali
Folklande^), ved. Mcclarens frugtbare Kyster i det nu saakaldte Upplai
hvorfra de udbredte sig i Vrst til Vestmanland, i Syd til Ssdermanlan,
fsrst efterhaanden opryddedes de indre, vestligrre Egne, Ncerike og Dals
ne; mod Syd og Sydvest standsede man ved de store Skove Kolmorden
Tiveden, der end ikke nu ere ganske opryddede. Vermelands Oprydni
fandt, ifslge et rimeligt Sagn’), Sted fra Svialand eller maaskee sn
rere fra Gautland af, og forholdsviis silde; og om Uvejsomheden af T
larne endnu i Slutningen af det 12te Aarhundrede indeholde vore eg
Oldskrifter tilstrekkelige Oplysninger Om Sviafolkets Udbredelse i ft
skjellige Retninger fra Uppland af som dets celdste Scrde, kan der altsaa U
vcrre nogen Tvivl. Men i det Throndhjemske finde vi omtrent samme In
retning i Hovedsagen. En heel Deel smaa Folklande eller Fylker^), in
byrdes udgjsrende een sterre Hrelhed, laa, sterkt befolkede, omkring de ind
l) Navnet Lapper findes, saavidt vides, ikke hos nogen tidligere Forfatter, e
den danste Saxo, der levede i Slutningen af I2te og Begyndelsen af IZ
Aarhundrede. Han ncrvner i sin ste Bog (S. 241) Helsingeland, larnbe»
land (Dalarne) og lemteland utiglzuo Navnet har saaled
paa hans Tid varet til. Men udleder man det med Castren (Suomi 18^
2 Hefte S. 5) af finst la»p, kvcenst loppu, 3 : Ende, Slutning, faa ku»
man vistnok formode, at de allerede navnes af Prokop, forsaavidt som h.
efter Castrens Sigende omtaler t^oppi.
) Se Upplands-Lagen.
’) Nemlig det bekjendte Sagn om Olaf Traetelgja, der efterat vare fordreu
fra Svithjod drog til Egnene nord for Vceneren og opryddede Vermelai
(Snorres Ungl. Saga Cap. 46). Det heder imidlertid i Cap. 44, at O!
opfostredes i Vester-Gautland, og i Cap. 46, at han, efterat have erfaret
Faders Dsd (han var altsaa ikke selv tilstede hos Faderen), gik med de Moel
der vilde folge ham, fsrst til Noerike, siden, da Sviarne fordreve ham, or
Skoven til Vermeland. Sagnet synes saaledes at antyde, at han kom <
Gautland og at det var Gauter, som ledsagede ham.
") Se is«er det bekjendte Sted i Sverres Saga Cap. 12, hvor der handles !
Kong Sverres msjsommelige Fart gjennem larnbereland eller Dalarne, !
paa den Tid endnu var hedensk, og som ved en 15 Mile bred Skov aoskil
fra Vermeland, ved en 18 Mile bred Skov fra Herdalen. Fra Herdalcn
lemteland var der igjen en Skov af 38 Mile at passere.
2) Ordet hlki er dannet af joik; s<ilkl»n<l bruges desuden eenstydenoe
sMi, f. Ex. i Verset af Vellekla, 01. Tr. Saga Cap. 55, Fagrjk. 45.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free