Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oplanden?.
.g nordligst paa Haalogaland, og derfra udbredt sig sydefter til Naumdalen
forbi dennes korte Kyst-Strcrkning (der tillige mestendeels optages af
Ildens og Namsens vide Fjordgab), over den lange Kyst, som havde sin
ckturlige Grcendse mod Osten i Fjeldstrcrkningerne, hvilke fra Naumdalsejdet
ircekke sig omkring Throndhjemsfjorden ned til Stads-Bygden, og som ssn
>enfor Fjorden skille mellem Orkedalen med Rennebo paa den ene, Surnda
3N og Sundalen med Opdal paa den anden Side. Hvis man kunde an-
Age, at der virkelig laa en historisk Sandhed til Grund for Sagnet om
3eites Sejlads til Lands over Naumdals-Ejdet, og at det ikke ligefrem er
opfundet til Forklaring af Stedsnavne’), saa maatte denne Sandhed
-crre den, at den ved Naumdals-Ejdet begrcendseoe Halvo skulde tilhore den
lfdeling af Thrsnder, der befolkede Kysten, ej den, der bosatte sig om
throndhjemsfjorden. Men at antåge, at hiin Afdeling skulde have udbredt
ig saa langt mod Syd, som forbi Stadt — hvad de ovenomtalte Beret
ninger om den njardsske Wt synes at antyde — gaar dog neppe an.
Zaavel Stedsnavne, som andre Omfwndigheder, der i det Fslgende ville
«live indlysende, gjsre dette umuligt. Lamger end til Raumsdalens Begyn
nelse kan hiin Folke-Afdeling ej have strakt sig.
Ssndenfor det Throndhjemske danner det heje og brede Dovrefjeld en
laturlig Skranke, som idetmindste for det fsrste maatte standse de nordenfra
ommende Nybyggrrrs Fremwrngen, og som, efter hvad der er viist, virke
ig standsede Fjordboerne fra Throndhjem, hvilke drrimod arbejdede sig ned i
ie evre Dele af det nuvcrrende Østerdalen, hvor Glommens Dalfore nor
’enfor Nsros nersten lsber i Get med Gaulelvens, og hvor en forholds
nassig übetydelig Hojdestrackning skiller det fra Orka-Elvens ved Kvikne.
Nen sydligere end disse nordre Dele af Glommens Dalfsre finde vi ingen
3por af den throndhjemske Sprog-Indvirkning. Glommens Dal ophsrer
»gsaa her paa en lang Strcrkning at verre Hoved-Dalen; den er kun spar
omt bebygget og har Udseendet af at vcere temmelig sildigt opryddet, me
iens derimod Hovedbygden strcekker sig langs Reen-Elven, og fsrst ved Aa
ot, hvor Reen-Glven falder i Glommen, saaatsige kommer tilbage til denne,
llen i Aamot og langer Syd, i Mlverum, ere hine Spor af den throndhjemske
påvirkning ganske borte, og alt tyder her hen paa det ncrrmeste Slcegtskab
Mem Osterdalens sydligste Dcel og det nedenfor liggende Naumarike og Hede
Tale scedvanlig Form Ne!^»l»n6. Ogsaa af Haalogalands Navn har Sagnet
fremmanet en Kong Haaloge eller Hslge; men Formen NwlFi er igjen kun en
orthographist Forskjellighet» fra Nelffi »: den Hellige.
2) Nemlig Beitstaden, NeitztaKi-, og Beitstadfjorden, Leits^ar, hvilket man har
forklaret som LeitisstaKr, BeitiB-^<ir, Beites Landingssted, Beites Ss; og
Eld-Ejdet, der har fit Navn af Elden, fordum Llcku, som om det udlededes
af Lllidi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>