Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Raumer.
marken, fra hvilken det kun adskilles ved en lav, neppe nogensinde meget sier
skovbegroet Sandstrackning. Da man nu tillige sinder, at den nordli.
Deel af Osterdalen lige til Reformationen i gejstlig Henseende horte und«
Throndhjems Stift, medens den sydlige laa under Hamart, og at Me
dalen tillige i verdslig Henseende deeltes i to Hoveddele, Østerdalen nordel
for og Østerdalen sondenfor Aamot -), saa kan man med nogenlunde Sikkerh,
slutte, at Osterdalen virkelig er bleven bebygget fra to Kanter, nordenfta e
ftndenfra, og at Skovstrcrkningerne mellem Tsnset i Nord og nedre Reel
dalen i Syd lange adskilte de to Befolkningsstremme og vare de fidste so
opryddrdes, hvis dlr overhoved kan verre Tale om Oprydning i disse Egn,
hvor Skoven endnu optager saa megenPlads.
Underssge vi nu, hvorfra Hedemarken og overhoved Egnene omkrm
Mjssen have faaet sine Beboere, da bliver den Omstcrndighed hojst pa«
faldende, at medens Raumsdalen ved Lesjeskogens Vand staar i umiddelbs
Forbindelse med Logens til Mjssen nedgaaende Dalfsre, og dette igjen me
Ramnarike, der omgiver Normen og Glommen ftndenfor Osterdalen, he»
tyder tillige det fcelles Naum" i Naumsdalens og Raumarikes Navn pa
at det er een Folke-Afdeling, eller de saakaldte Raumer, der har befolk,
dem begge. Og de samme Raumer have saaledes vel ogsaa opdyrket Hed,
marken, Thoten, med de derfra opgaaende Sidedale, og overhoved hele de
sondre, aabne Teel af det saakalote Ostland, Egnene om Christianiafjorde»
Ringerikes Hadeland, m. m., forsaavidt disse Landskaber ikke allerede havd
faaet sin Befolkning fra Gautland af. Fundinn Noregr" indeholder også
merkelige Antydninger til, at Forestillingen om de nysncrvnte Egnes Be
folkning paa den nu angivne Viis virkelig maa have va-ret herskende i Old
tiden. Raum, Nors Son", heder det, «rjede Alfheime (d. e. Elve-Hjem
mene, Glv-Egnene) og Besiddelser saa vide som de derfra udspringende Elv
gaa" ; derfra lsber nemlig Logen til Mjosen og fra denne igjen Wormen N
Raum-Elven (Glommen) og denne igjen til Ssen j fra Vormen lsber Nau
ma ned gjennem Raumsdal, fra Vormen ligeledes Dstre-Elven gjennem Oster
dalene, og derfra igjen Gaut-Elven til Bieneren og siden til Soen. Raum"
heder det videre, havde tre Sonner med Vergdis, Tatter af Thrym, Vor
Østerdalen, der endnu i Midten af det !3de Aarhundrede var saa tyndt befol
ket, at den med Hensyn til Ledings-Udredning sattes i Forhold til Gudbrands
dalen som 5 til 16 (Hirdstraa Cap. 36), indbefattede indtil Reformationen ku:
tre Prestegjeld, nemlig Tyldal, Elverum og Aamot, af hvilke det fsrste, de-
indbefattede de nuvcrrende Kvikne, Tonset og Tolgens Prestegjeld, horte ti
Nidaros Stift og maaskee neppe engang regmdes til Østerdalen eller Oplandene
medens Aamot der ogsaa indbefattede Storelvedalen og Reendalen, og Elve
rum, der tillige indbcfattede Osen, Trysil, Idre og Serna, horte til Hamar-
Stift, og rimeligen udgjorde de egentlige Vster-Dale.
2) Nyere Eidsivathingslov Thingfareb. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
