Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Horder
f
rejd, og langer mod Ost paa den smukke O Thruma (Throms) ’) og i
idelvens nærliggende Dalfsre, hvilke Egne, efter enkelte Åttringer i vore
sldskrifter at dsmme, synes at vcere de, som fsrst ere blevne befolkede
la Agder, og hvorfra siden de evrige opdyrkede Dele af Landskabet have
aet deres Beboere. Disse adspredt beboede Kystpletter kalotes da rime
zviis Agder, »: Kystdistrikterne — og Fleertals-Endelsen er her beteg
mde —, medens Indbyggerne, oprindeligt Noger, efterhaanden antoge
efter Landskabet, hvor de boede.
Ligesom Rogernes Navn i den sydlige Teel af Gulathings-Distriktet
- det eneste selvstendige, saaledes er Hsrdernes i den nordlige Deel. Syg
-rne, eller Indbyggerne af Sogn, have faart Navn ester Landskabet -);
eller Indbyggerne af Sendfjord og Nordfjord ligesaa’), Ssnd-
Orerne, efter Kystlandet Ssndmore. Man skulde altsaa formode, at hele
!>n vestlige Deel af Landet fra Hsrdeland til Ssndmsres Gmndse mod
taumsdalen er bleven befolket af Herder, der fsrst have nedsat sig i Eg
ene omkring Gulen i Nordhordland, hvor det ccldgamle Thingsted laa, og
erpaa udbredt sig til Ssndhordland, Hardanger, Haddingjadal, Valdres,
ssndfjord, Nordfjord og Ssndmore, maaskee ogsaa til den vestligste og fra
Hoveddalen afsondrede Deel af Gudbrandsdalen, de saakaldte I.oar (Lom),
er baade iftlge Sagnet og efter deres Udseende at domme synes at tilhere
en vestlige Stamme De Hovedstammer, som befolkede det vestlige Nor
<e, maa saaledes have vcrret Horder og Noger, ligesom Raumsdalen og
swrftedelen af østlandet bcfolkedes af Z^aumer. Men Horderne og Ro
erne selv omtales allerede i celdgamle Sagn som ncer forbundne, ofte ad
chende een Fyrste ; dette tyder paa et ncrrmere Slcrgtstab med dem, hvilket
gsaa deres senere Forbindelse under eet Hoved-Thing bekrcefter Og dette
l) Thruma navnes allerede tidligt som Kongescrde i Agder, f. Er. i Gautreks og
Rolfs Saga, Cap. 3, og i selve ?un6inn Noi-exr, hvor det heder at Thrym,
Raums Sen, fik Agder, og havde Ssnnerne Agde )g Agnar, Fader ti,l Ketil
Thrym, der boede i Thruma. Det er aabenbart, at baade Thrym og Ketil
Thrym ere opdigtede ester Thruma, ligesom Agde efter Agder. Thruma
var senere Scedet for Harald Haarfagres Foged, se I.»n6n»m» V. 6, og
Thelemarken synes endnu paa den Tid at have ligget under Agder, thi det
heder her, at Harald Haarfagre sendte Thororm fra Thruma for at krave
Skat af Aasgrim Ulfsssn i Thelemarken.
«) BoFn, egentlig Fjordens Navn, sial betyde en trang Fjord".
2) Til Fjordefylke eller rettere Firdafylke, Firdernes Fylke, horte ogsaa Fjaler,
et mindre Fjvrd-Distrikt, hvis Indbyggere derfor kaldtes Filer.
<) Se C. Sommerfelt i Topogr. Journal, 14 Hefte S. 88—89.
’) Hsrdernes fortrinlige Anseelse fremfor de svrige Inbbyggere af Vestlandet viser
sig ogsaa deri, at hsrdste Mceler" paa en vis Maade omtales som Normal-
maal for hele Gulatyingsdistriktet i den aldre Gulathingslov Cap. 58.
Munch. Dtt norsie Folks Historie. /. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
