Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Viken.
Slcrgtstab maa vistnok have foresvcrvet vore Forfcrdre, naar de i Sagn
om Nors EfterkMmeres Fremtrcrngen lode de fsrfte Herskere over Agde
Rogaland, Hordaland, Sogn, Fjordene og Sondmere verre Ssnner af Ga:
Agde, Nors Ssn ’). Vistnok drage de ogsaa Nordmsres Konger md
dette Slcrgtstab, og henfsre Kongerne over Valdres, Haddingjadal og Th
lemarken til Raums Mt, men man kan heller ikke ved et saadant Sa^
gjore Fordring paa fuldkommen Nojagtighed.
Det staar nu kun tilbage, ncrrmere at betragte det egentlige Viken, Nora,
sydsstlige Dccl, hvor vi ogsaa allerede have omtalt at der gives Spor af d°
gotiske Kulturs Indflydelse Ten har dog neppe strakt sig videre end lang
med Kysten fra Gaut-Elvens Udlob til Glommen og videre himsides Chr
stiania-Fjorden til den fremspringende Kyststade "), hvor Rogcrne (eller G«
derne) msdte dem , nemlig til det forhen ncrvnte Rygjarbit. Ligesom d
nu allerede ovenfor er viist, hvorledes Naumerne engang, og det i den sild
gere Dccl af den gotiske Kulturperiode, naaede lige ned til Ssen i Egn«
ved Glommen og heninwd Gaut-Elven, saaledes finde vi og at den sydli«
Fortsettelse af Numedal, der nu tilhorer larlsbergs og Laurviks Am
og fordum Vestfolden (nemlig Laurdals og Hedrums Prestegjelde), endnu
den sidste Dccl af Middelalderen dannede en Skibrede under Navn af Nt
medals Skibrede Dette viser, at hele Dalen omkring Logen engang m«
have virret kaldet Numedal, og at den saaledes sandsynligviis har modtagz
sin Befolkning fra Vesten eller Nordvesten, men at en Indflydelse, der ss«
den- eller nedenfra har gjort sig gjeldende, har indskrcrnket den nordenft
kommende Befolkning til Dalens ovre Dele. Denne Indflydelse kunde «
vistnok toenkes udgaaen fra Raumer, der gjennem Hadrland og Ringerc
kunde trcenge ned til Vestfold, men den Omftcrndighed, at vi lige fra de celdste T
der finde Vestfolden, eller de frugtbare Egne vestenfor Folden eller Christiani«
fjorden 4), i den ncrrmeste og inderligste Forbindelse med Kystlandene sstey
for Fjorden, at vi stedse finde den regnet til Viken, og hvad mere er, «
man endog vestenfor det egentlige Vestfold, i det Landstad der nu kaldes N
dre Thelemarken, fordum Gronland, har sundet en Mindesteen med gotisi
’) Gard Agdes Sonner vare, forteller I^un6. NnreFr: Herd (Hordernes Konge
Rugalf (Rogernes), Thrym (Egdernes), Vegard (Sygnernes), Freygard (Fu
dernes), Thorgaro (Ssndmsringernes) og Grjotgard (Nordmsringernes).
’) Denne Kyststade kaldtes ogsaa Jadsrr, hvorfor Rygjarbit nu kaldes Jern
’) Se her vzpioin»t»rium IVolvs^icum, I. No. 1118, jevnfsr Langes Tidsstr»
ste Aargang, S. 115.
4) Vestfold indbefattede det nuveerende larlsberg-Laurviks Amt med Sandsv
Eker og Lier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
