Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Viken.
iner^): — alt dette gjor det nodvendigt at antage, at hiin Indflydelse ej
udgaaen fra Nordmend, men fra Gauter med gotisk Kultur. Her stode
Zudrn ogsaa andre merkelige bekreftende Omstendigheder sammen. Vi
>e allerede tidligere haft Anledning til at omtale, hvorledes de grrmaniske
lkeferd plejede at benevne deres Grendstdistrikter ,Mgrk", og ville i
Folgende komme til at handle yderligere derom. Nu finde vi i den
>re Periode af Norges Historie den samme Kyststrekning, der i sin
id beboedes af Raumer, kaldet Vingulmark^); noget lenger mod Ost,
igs den Rekke af lange smale Seer, der deels gjennem Tistedals-El
n sende deres Vand til Iddefjorden, deels gjennem Store-Lee ttl Ve
ren, kaldes Landttabet endnu Markekf og strar ovenfor Grsnland, det vest
!ste landskab, hvor Spor af den gotiske Kultur have veret forefundne,
ynder Thelemarken. I disse Landskabers Benevnelser ste vi saaledes
iskjendelige Tegn paa, at de i en fjern Oldtid have dannet Grendftn
em tyende Befolkningsstromme , af hvilke den ene, Nordmendenes, kom
nordvest, den anden, Gauternes, fra sydost. Vi kunne maaskee gaa
dnu et Skridt videre. I hele den oldgermaniske Verden plejer man
mg finde Benevnelsen Rige" (riki) brugt uden om erobrede, fra andre
eboere tagne, Besiddelser ’). Nu treffer man kun i det sydsstlige Norge
ndskaber, der kaldes Nige", nemlig Raumarike, Ringarike og Ranrike.
,Mger" maatte saaledes antages at bave veret erobrede fra eldre
esiodere, der neppe kunne have veret andre en sydsstenfta indkomne Gau
’, hvis yderste Grendse mod Norden har veret Hedemarken. Det er
-for ikke uden Betydning, at Sagnet lader Nor her allerede forefinde en
at Konge, Rolf i Berg. hvis Kamp og Underkastelse maaskee betegner
eternes Kamp med Rordmendene og Undertvingelse ved dem. Efterhaan
have de vel maattet vige ligetil Havet, indtil de igjen formaaede at
!) Se ovenfor S. 48, jevnfsr Finn Magnusen : om Runamo og Runerne S. 390
-92, 495.
«) Vingulmark indbefattede Kysten fra Glommen eller maastee endog fra Svine-
sund langs Christianiafjorden til Lier. Navnet betyder kun Krat-Skoven"
eller Vingel^Skoven. Man maa her ogsaa tcrnke paa Paul Warnesrieds Vi-
nili, Beowulfdigtets Wenl»B, og paa Vinoviiotli (Vinsvils») som lornandes
ncevner ved Siden af Finnerne, der ifelge Beowulfdigtet boede i Ncerheden af
Headhreamerne (Raumerne) ved Kysten.
’) F- Er» Frankrige" d. e. Frankernes Rige og i England de angelsariste Ri-
ger: N^i-cenll-l-iee (Mercia), Leornica-rice (Bernicia), veora-rice (Deira),
WeBt.Be»xenll-nl:e (Wesser) o. s. v. I Norden gjorde man Forfljel paa
Bvi-^«i,, Sveafolket, det egentlige Svealand, og Bvl’»i-illi, Svensternes Rige,
d. e. Svealand, Gautland og Finland tilfammen; saaledes og Avl-eFsriki,
Norge med Bilande, 0»n»rilli, det egentlige Danmark med Bilande. Istedet-
for ,lki sagde man ogsaa undertiden ve!6i, som Bvi»velck, vansvelcli,
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
