Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
%
96 Hereder.
seelse l). Her synes det atter heel rimeligt, at de hundrede Hereder" i i
fsrste Beretters Mund alene har antydet en Boscettelse i Hund
der, og at denne Talemaade saaledes ej oprinbeligt har haft til Hen
at betegne nogen ualmindelig Grad af Magt eller Folkcrigdom. De
Forandring gaar over til Vished , naar vi i gamle tydske Skrifter si
Ordet ligefrem brugt for at betegne de enkelte Distrikter
og ligeledes i Sverige stode paa Heredsbencevnelser som Tiohundra", «Fje
hundra", o. s. v., hvilke Sammensetninger ogsaa ligge til Grund for N
nene paa de celdste Svia-Landfkaber, Åttundaland (egentlig »tw Kunclrz
land), liunllalanli (tiu liunclrasl, land), og I?.jasrun6»lgn6 (egentl. f
gurra hundrada land) 3). Nu kunde det vel synes, som om denne I.
deling i Hundreder ikke var kjendt i Norge, hvor man fra de celdste %i
sinder Fylkerne inddeelte i Hereder. Men her giver den saakaldte ©få
(Haandbog for Digtere) os den merkelige £^pt^åntng , at Herr er H»
drede" 4), det vil sige, enten at man ved Ordet Hcer" oprindeligt kun 1
tcenkt sig et Antal af hundrede til Krig opstillede Mcend, eller ogsaa, h«
der omtrent fommer ud paa det famme, at man har pfejet at kalde
af ethvert «Hundrede" stillede Troppeantal ,;en Herr", saaledes at man ber
i den fsrste Tid betegnede en Underafdeling af «Fylket". Men da nu £
det w^ereb" Chera6) er aflebet af w^ær" (herr), faa er det klart,
vort Hered" er et Udtryk for det selvsamme, som Tydskerne kal
Hundred". Og Ugefom Ordet Fylkir hos os svarede til Fylke",
btteanede Fylkets Hovding , faalebeé svarer ogfaa det velbekjendte her
(Herse), til «Hered", og betegner Heredets eller Hundrrdets Hovding;
er altsaa idetmindste i sin oprindelige Betydning aldeles eenstydigt med I
gelfarerneé Hyndenmann", w|>unbrebeg*ealbor", og den i de gamle frank
J) Tacitus, Germ. c. 39: adj ieit auetoritatem fortuna Scmnonum, centum
gis habitantium.
’) Se Grimms RechtsaltertWmer S. 532. I latinst affattede Dokumenter o-
sattes dette huntari ved centena ; f. Er. in P»FN Albunespara, in eenb
Ruadoltes huntre, Neugart cod. dipl. Alcmann. 283.
Ved at sammenholde disse Oplysninger med den ovenfor berorte Angir
af Plinius, at Hillevierne, der kaldte deres Land en anden Verden", boe>
5A> Hereder (czuin^entis incolens p»Fi«), kan man ej lcenger tvivle om,
hiint 500’Tal kun er en Misforstaaelse af Fem Hundreder" eller Here
og at Plinius paa den Maade har troet at kunne omskrive, hvad man sei
vilde have kaldt <iuinlzue centene.
’) Vi holde os her til Benevnelsen i Upplandslagen selv, og i andre sv,
Skrifter. Snorre, Vngl. S. Cap. 29, giver oistnok en anden Beretning
Oprindelsen af hiint Navn til Bedste, men som ej alene i sig selv er fab,
tig, men ogsaa viser sig at v<rre lavet efter Navnene.
*) Herr er hundra*», Skålda c. 66.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
