Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Fylker,
ode saakaldte Ontsngi-iu». Man kan sige, at det nordiske Hcred" ien
ldnu hsjere Grad, end Tydskernes tyder hen paa Krigerfkarer
’s Fordeling som disse Bencrvnelsers oprindelige Grund; thi i Ordet
zerr", Oldtydsk Kari, Gotisk kgrjis, ligger lige fra fsrst af Betyd
ngen Krigerskare", og det deraf aflrdede K«l-j«, vort herje, betyder den
>ag i Tag at fare frem paa krigersk Viis, med Plyndren og Rsven. Vi
’re altsaa med Bestemthed af de Eldgamle Benevnelser Fylke" eller Hered", at
n fsrste Bescrttrlse af Landet har sundet Sted, medens vore Forfcrdre endnu be
ndt sig paa en Art af Krigsfod, at de ere komne i sluttede Skarer eller Fylker,
r igjen bestode af enkelte mindre Hcrre" eller Hundreder, og efter denne
«rindelige Inddeling nedsatte sig og ordnede sine fcrlles Anliggender,
vormange Hereder eller Hundreder et Fylke oprindeligt udgjorde, lader sig
’e godt bestemme; i Norge sinder man idetmindste Fylker baade af stsrre
, mindre Udstrcekning. Naar man imidlertid seer hen til, at Angelsarerne
ddeelte Hundredet i Tiendedele (wosin^) , bliver det sandsynligt, at
idelingen overhoved har vcrret det scrdvanlige, og at det enkelte Fylke
laskee oprindeligt har udgjort ti Hereder eller Hundreder, hvad der og
finder sin Bestyrtelse i at den sverste Befalingsmand over Herren i det
le Rusland kaldtes Tusindmand (I^iMko^). Scrregent for Norge
es det ellers at have vcrret, atFylkerne inddeeltes i Tredinger, Fjerdin
eller Aattinger, hvurom mere siden
Ligesom fMi" er udledet af loiii, saaledes synes dct ogsaa af de
>rfattere, der paa Latin beskreve germaniske Folks Historie, at verre gjen
et med det latinske Ord Fens. lornandes’s Z-ents» i Skandja ere
for vel overhoved at anste som ligesaa mange Fylker. I Tydskland sy
s forresten Fylke-Bencrvnelsen ej at have vcrrct brugelig; til vort Fylke
lrer der Gau, der mere udtrykker den territoriale, end den militcrre eller
vonlige Inddeling. I vort Sprog sinder man aldeles intet Ord, der
irer til det tydske Gau", derimod have Goterne dette sidste under For
n F»vi 2) , hvilket vel ogsaa maatte kunne ansees for et af Kjendemer
’ne paa, at Goterne i deres Samfunnsforhold ncrrmede sig mere til Tyo
rne end til Nordboerne. Forresten maa man antage Fylke- eller Gau
idoelingen for den, der ncermest holdt Skridt med de Forskjelligheder i
undart og Leveviis, der adstilte Nationens enkelte Stammer eller Under
?elinger, og Fylket eller "Gauen bliver saaledes, hvad vi allerede ovenfor
ve antydet, ncrrmest at anste for Inddelingens Eenheo. Dog mangler der
ller ikke, som vi ligelcdes have stet, Antydninger til at enkelte af vore
!) Fornemmelig paa Oplandene. Dog sinder man sammesteds igjen enkelte He-
reder inddeelte i Fjerdinger eller Aattinger, f. Er. Eker, Voss, o. si.
2) Endnu findes i Schwelz Aargau, Thurgau, og strar nccrved dem Brei sg au.
Munch. Det ««fit Folls Historie. /. /
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
