Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Trcel, Karl og Jarl.
Nedskaber til Livets Ophold; Jarlen, smuk, kraftig, overmodig, med crdle,
om en fornem Herkomst og omhyggelig Pleje vidnende Lrgemsformer , om.
given af Overflod og Pragt, vant til Gjestfrihet» og Gavmildhed, betrag
tende Vaabenfcrrd, ikke Jordens Dyrkning, som sit egentlige Kald. Dig
tet giver mere paa en dunkel Maade at forståa, end det ligefrem udtaler, at
det er Rig selv, som paa sine Vandringer bliver alle tre Standsreprcesen
tanters Fader; det antyder derved sindrigt, at ej alene den blotte Herkomst,
men ogsaa Omgivelserne, under hvilke Mennesket opvoxer, bestemme hans
Stilling i Livet og Dannelsestrin Det viser hvorledes de frie Wtter,
enten det nu er Karlens eller Jarlens, tiltage i Anseelse, eftersom de ud
vikle sig; thi Karlens Son, Haulden, er den odelsbaarne lordejer, og Jar
lens Sem, Kon eller Kon den unge, skal sjensynligt betegne Konge°3Gtten.
Vi ste, hvorledes de forskjellige frie Mtter forbinde sig med hinanden, idet Jarlen
egter Hersens Datter, thi efter vore Forfedres Begreber Horte Herserne til
Hauldernes, ikke til larlernes Klasse. Derimod see vi, hvorledes Trcrlle-
Mtterne stedse holde sig paa det samme Standpunkt. Endelig kunde det
verre muligt, at Digtets Forfatter ved at lade Trallen nedstamme fra Olde
moderen, Karlen fra Bedstemoderen, Jarlen fra Moderen, har villet udtalr
en Mening om at disse tre Klasser skulde verre Levninger af tre forskjellige
Befolkninger i Landet, at Trcelle-Klassen var den oeldste, af fremmedartet Her
komst, undertvungen af Karl-Klassen, der igjen siden maatte lyde den yngste,
mcrgtigste og mest livsfriske Stamme, Jarlens.
Rigsmaal viser sig i alle Henseender som et egte norskt Digt; Gn
kelthederne i alle Beskrivelser, Bencrvnelser paa Gjenstande, m. m., passe kun
paa Norge, ej paa noget andet, endog nordiskt Land. Brodet, hvormed
den fremmede Gjest bevcrrtes i de tre forskjellige Huse, er det for Norge
sceregne Fladbrsd ; af Huusdyr omtales Orne, Geder og Heste ; «Moder"
har paa Brystet en Kinga", et Udtryk, der ellers kun forekommer i den
norske Frostathingslov ; Hersen, hvis Datter Jarlen egter, er ogsaa egen
for Norge, thi denne Titel brugtes sjcrlden eller aldrig i Sverige og Danmark.
Skjoldet af Lindetrw, Buen af Alm, Spydet af Ask, ere ligeledes Karakteristiske
for Norge ; de «morke Veje" mellcm stejle Fjelde, de bratte Brauter" som
Vejene ogsaa udtryksfuldt kaldes, ere charakteristiske for et bjergigt, skov
begroet Land. Det kan saaledes ej betvivles, at Digtet er opstaaet i Norge
selv; om dets hsje Alder kan man af Indholdets og Sprogets egen Cha
rakteer overbevise sig, og det er altsaa sikkert, at vi i dette Digt bestode den
’) En i senere Tider tilfsjet prvsaifl Indledning til Digtet siger at det var Aasa-
Guden Heimdall, der saaledes vandrede om og kaldte sig Rig. Hvorvidt imid-
lertid dette fra ferst af har voeret Digtereas Mening, er uvist.
’) Af brjota, bryde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
