Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Finmarken.
crldste^ reneste og oprindeligste Fremstilling af vore Forfcrdres Samfunds
orden. Vi erfare, at det hele Folk, forsaavidt Trcrllene dertil kunne regnes,
indeeltes i to Hovedklasser, Frie og Ufrie, eller Tralle, og de Frie igjen
i to, Jarler, de fornemmere og mcrgtigere, Krigere eller Landets For
svarere, og Karter, de mindre fornemme, hvis Hovedsysstl var Agerdyrk
ningen, og af hvis Klasse den egentlige Bondestand udviklede sig, erhvervede
Magt og Anseelse, og endelig gjennem Hersen, Bondernes fornemste Mand,
traadte i Forbindelse med larle-Standen. Trcrllens uskjonne Legemsdan
nelse og morke Hud ligeoverfor Karlens raske og rsdlige, Jarlens stolte og
lyse Skikkelse, stempler hans Slcegl som en fremmedartet, som en, der ikke
egentlig hsrte til Nationen selv, men enten bidrsrte fra en overvunden Be
folkning (Finner og Tschuder), eller fra Kjsb og Nov i fremmede, sydligere
Lande.
Ogsaa blandt de andre Germaner finde vi Spor af den samme oprin
delige Klasse-Inddeling. Angelsaxernes celdste Skrifter skjelne tydeligt
mellem eorlas (Krigerne eller Herrerne), ceorlgz (de frie lorddyrkere), og
I>6o>vaB (Trcellenr). I de celdste tydske Rets-Institutioner, vi kjende, have
allerede mere indviklede, fremmedartede, Forholde gjort sig gjeldende, iscrrde,
der betegne et Mellemstadium mellem den frie Mand og Trcrllen ; dog aabenbarer
sig ogsaa her tydrligt den ovenanfsrte Hovedinddeling, om end under forskjel
lige Navne. De undntvungne Folk, med hvilke de sydlige Germaner kom i
Bersrelse, bragte hos dem de Fries Klasse paa en vis Maaoe til at an
tage en hsjere Rang, som en Art af Adel ligeoverfor dem selv; medens
hos os efterhaanden den egentlige larlestand saalcdes smeltede sammen med
Bsndernes Klasse, at den tilsidst endogsaa ganske ligesom tabte sig deri, og
at Navnet Iarl" endog gik over til at betegne ikke en Kriger eller Herre
i Almindelighed, men kun en scrregen, af Landets Overhoved udncevnt Ve
falingsmand med fyrstelig Rang. Imidlertid kunde dog Bondestanden selv
ogsaa siges at dele sig i to temmelig skarpt betegnede Underafdelinger; den
hsjere, jord- og grundejende, de egentlige Odelsbaarne eller Haulderne, og
den lavere, der ikke ejede Grund, men hvis Medlemmer som Leilendinger
dyrkede anden Mands Jord, eller paa andre Maader stode i et vist Afhcrn
gighedsforhold til ham, uden dog at have tabt eller at savne den person
lige Frihed.
3. Besiddelse af Land. Odel.
Det var Erhvervelsen og Besiddelsen af Land, som forst maatte give
de simple Klasseforholde en scrregen Farvning. Da Fylkerne, det vil sige
!) Se Kong Alfreds Love (c. 890), hvor det, for at betegne alle Klasser af frie
M«nd, heder i z 4: enten Karl eller Jarl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
