Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Landets Deling.
de sluttede Krigshobe stormede ind i Landet, kunde Klasseforskjellen endnu
blot virre personlig, og Familieforholdet det eneste organiserende Princip.
Ingen besad endnu noget Stykke Grund eller Land, og de forskjellige Un
derafdelinger as Hovedklasserne, som opstaa derved at nogle frie Mcend in
gen Jord eje, andre mod Afgift benytte en dem ikke tilhorende Jord, alter
andre besidde mindre, andre stsrre lordstmkninger, nogle have arvet deres
Jord, andre kun kjsbt den i alle disse Underafdelinger, der i den senere
Samfundsudvikling ere af en saa stor Betydning, kunde fsrst efter Landets
Besettelse udvikle sig.
Hvorledes Landet i Førstningen deeltes mellem vore Forfedre , derom
tie vistnok vore historiske Overleverelser, men enkelte opbevarede Beskrivelser
om, hvorledes man i sildigere Tider ved lignende Lejligheder bar sig ad,
indeholbe Vink om, hvad der fra Fortiden af maa have veret Folkets
Vedtegt. Men herved kommer det vesentligt an paa tvende Hovedomsten
digheder, nemlig det Lands Vilkaar, som bliver taget i Besiddelse, og det
Folks eller den Forenings Vilkaar, ved hvilken Besiddelsestagelsen skeer.
Det «bebyggede Land behover kun at ryddes for Skov og dyrkbargjsres ;
ingen tidligere Beboer gjor den sig nedsettende Udvandrer Pladsen stridig;
det kommer an paa ham selv, hvor meget han kan overtage, og følgelig
hvor meget han onsker at tåge i Besiddelse; der maa i Fsrstningen altio
vcere Land nok at faa, nersten mere end man kan overkomme. Besettelsen
er aldeles fredelig f der udkkeves ingen gjensidig Undcrststtrlse til at ud
fsre den, og fslgelig udfordres der heller ikke nogen gjensidig Overeenskomst
til at scette den i Verk. Indfinde sig nu fremmede Indvandrere, ej for at
gjsre Erobringer og vinde Rigdomme, men kun for at soge sig nye Op
holdssteder, da ligger det i Sagens Natur, at Besiddelsestagelsen af hvert
enkelt Grundstykke ogsaa mere bliver hvert enkelt Familie-Overhoveds, end
den felles Fylke- eller Her-Styrers Sag. Anderledrs er det derimod,
hvor et allerede bebygget Land bescrttes. Der moder man en Befolkning,
som stal fortrenges eller underkues, og som folgelig i Regelen gjsr Mod
stand. De enkelte Familiers vaabenfsre Medlemmer maa altsaa her gjen
sidigt understelle hinanden; det vundne Land er et Bytte, som formelig
maa deles: det forefindes desuden fuldt og fcerdigt til Beboelse, og den
langvarige Oprydning, under hvilken Familierne en Tidlang undgaa at kom
me i Collision, sinder her ikke Sted. Her maa saaledes allerede etslags
Overeenskomst eller etslags Mellemkomst fra Styrerens Side indtrcrde; og
i Regelen vil det blive Lodkastning, som bestemmer Fordelingen. Og da i
de fleste Tilfcrlde de crldre Beboere as et Land heller vcelge at underkaste
sig betydelige Ulemper, end at forlade deres tilvante Hjem, bliver det ej
alene Grundstykkerne, men ogsaa de paa disse boende Folk, der kom
me til at regnes ind under Byttet og fordeles mellem Indvandrerne,
Munch. Det norfle Folks Historie. /. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
