Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Odel,
kunne give enbvn- enkelt Familie Anledning nok til at indrette sig og be
grcendse sine Besiddelser paa egen Haand udcn at komme i Verorelse med
andre. Men hvorledes nu dette end forholder sig, saa kan man dog vistnok
virre temmelig sikker paa, at Besiddelsestagrlsrn i sig selv er forcgaact med
de samme eller lignende Ceremonier, som paa Island, og at Bebyggelsen
har sundet Sted omtrent paa samme Maade, nemlig saaledes, at hvert en
kelt Familie-Overhoved tilegnede sig et Stykke Land, paa hvilket han lod
sine Undergivne nedscrtte sig som Lejlcrndinger. Det er endog ikke usand
synligt at antage, at Hovedfordelingen af hvert enkelt Landskab kun har
sundet Sted mellem Herserne, og at hver Herse igjen har overlaot Grund
stykker til de hans Hundred tilhsrende Familie-Hoveder, paa det Vilkaar,
at disse fremdeles erkjendte ham som deres Hovding, rg som den, hvem
Udovrlsen af den gejstlige og verdslige lurisdiktion tilkom. At enhver saa
dan Herse tillige vprettede et Hrreds-Tempel, hvis Gode han selv var,
er vistnok ingensteds udtrykkeligen sagt, men det falder ncrstrn af sig stlv.
Ethvert Grundstykke, der saaledes kom i et Familie-Overhoveds Be
siddelse, betragtedes egentlig som den hele Families fcrlles Ojendom^ Ad
komsten dertil udlededes fra Familiens egen medfodte, aldeles uindskrcrnkede,
Ejendomsret. En saadan Grundejendom kaldtes Familiens Odel, og be
tragtedes som dens rette Hjem; den nedarvedes fra Fader til Son, og
arvedes, hvis en Fader eftrrlod sig flere Sonner, af alle disse i Fcrlles
skab, dog saaledes at Beboelsen af Wttens fornemste Gaard, det saakaldte
Hovedbsle, forbeholdes den celdste Ssn, eller den, der betragtedes som Fa
miliens Hoved, medens de svrige Deellagere i Arven enten nedsatte sig for
sig selv, eller mod Vederlag overlode deres Dccl af Odelet til Hovedbolrts
Besidder, og forftgte dercs Lykke paa andre Steder. Dog tabte de og
deres Gfterkommere ikke derved deres Ret til, i Mangel af ncrrmere Ar
vinger at optrcede som Odelrts retmcessige Gjere, og det synes endog, som
om man opftillede det Princip, at Odelet aldrig skulde kunne gaa ud af
Wtten, thi alene paa dette Princip kan den senere saa brkjendte Losnings
ret virre grundet. Gfter vore celdste Love at dsmme skulde man endog tro,
at Brsdre ikke i Almindelighed deelte Odelet imellem sig, men vedbleve at
besidde det i Fcellesskab Derved maatte Familiebaandet knyttes desto
fastere, og Familiefolelsen stcerpes. Alle de, som Horte til en Familie
der ejede Odel, kaldtes Odelsbaarne til dette Odel, og i Forhold til
i) Se isardeleshed vore «eldre Loves Bestemmelser om Udstiftning af Odelsjorder,
der ejes i Foellesskab, hvor denne Udstiftning omtales, som om den ej i Rege-
len skulde, men kun forsaavidt Medeierne enstede det, kunde finde Sted. Wldre
Gul. 3. Cap. 87. 282. A3ldre Frostath. L. XIV. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
