Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Odel. Haulder.
hinanden indbyrdes (jgalsnnuwr, d. e. Odels-Fcrller. Disse Familier dan
nede en egen Klasse, Hauldernes;, der var at anste som Fylkernes egent
lige Aristokrati lige owrfor de ovrigc Indbyggere, der enten ikke dyrkede
Jorden, eller som dyrkrde lejet eller foMgtet Jord lLejlcendingerne). I
hiin uindskrcenkede, kun paa egen Ret og Magtfuldkommenhed hvilende Fa
milie-Ejendom laa Forskjellen! mellem Odels-Gjendommen og den i de fleste
ovrige, af Germaner besatte Lande faakaldte Feodal- eller Lehns-Besiddelse,
der ikke udlededrs fra Besiddercns egen Ret, men kun fra den ham af
Fyrsten meddeelte Brugsret, medens det ham saaledes overdragne Gods
fremdeles ansaaes som Fyrstens Ejendom.
Af Odels-Vcrsenet findes vistnok ogsaa Spor i de ovrige germaniske
Lande, forsaavidt det i flere germaniske Mundarter vedligeholdte Ord «Odel"
(angels. sSel, wsel, saxisk 66i1, hojtydsk uo6»I) vidner om at det engang
maa have staaet ved Magt; imidlertid bruges dog Ordet i disse Wundar
ter mere til at udtrykke Begrebet om Fcedreland" i Alwindeligheo ; om
hele Folks og Fyrsters arvelige Land, ej om den enkelte Privatmands
Gaard. Aarsagen er den, at Lehnsva’senet som en ligefrem Folge af Er
obringsforholdet, i de fleste germaniske Lande udeufor Norden var det lm
skende. Vi finde imidlertid ogsaa i Tydskland arvelige Familiegodser, der
ejedes af enkelte Mcrnd uden at v^re dem overdragne af Fyrsten, og
hvis Besiddelse oprindeligt hidrsrte fra Erhvervelse uafhcengig af den med
vcrbnet Haand foretagne Erobring’); saadant Gods kaldes imidlertid ikke
Odel, men Alod (af 9! og 66, det norske ausr, Rigdom, Ejendom), og
derved antydes mere Ejendommens Uindskmnkethed og Afgiftsfrched, end
dens Arvelighet, og Uadskillelighed fra Familien.
Ligesom Odelsgaarden var den enkelte Families, saaledes var Fylket
ogsaa det hele Folks, og Landet det bele Thjods Odel. Og faaledes kunde
ogsaa i Norden Ordet Odel" i udvioet Forstand betegne det hele Fedre
land. Men dog er det betegnende for vore celdre Forholde, at det kun sjcrl
den forekom i denne Betydning. Ved Odel" forstaaes nersten overalt kun
den private Landejendom.
Uagtet Alt tyder hen paa, at vore Forfcrdre allerede for deres An
komst til Norge var fortrolige med Jernets Brug. og saaledes i Besiddelse
af den nødvendigste Betingelse for Udovelsen af Agrrbruget, synes det dog
ikke rimeligt, at de strar have begyndt at drive Agerbrug i det Store, men
!) En saadan Erhvervelse kunde ogsaa grunde sig paa Overdragelse fra Lehns-
herren, hvilken det altid stod frit at bortgive et Grundstykke som Modtagerens
frie Ejendom. Fra denne Adkomst strive sig maaskee de fleste Aloder i Tydst-
land, med Undtagelse af de sydligste Fjeldegne og de nordligste Marskegne,
hvor en Oprydning og Opdyrkelse paa nordifl eller celdre germanist Viis sy-
nes at have sundet Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
