Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Felget,
Gaver ; ofte er hans blotte Anseelse nok til at gjore Onde paa Krige. I
Slaget er det en Skam for Fyrsten at staa tilbage for Nogen i Tap
perhed, og for Felget, ikke at vise ligesaa stor Tapperhed som Fyrsten.
Og en Skjcrndsel er det for den haandgangne Mand gjrnnem hele hans
Liv, at overleve sin i Slaget faldne Fyrste; hans helligste Forpligtelse
er at forsvare og vcrrge denne, ja endog at tilskrive ham Wren for de
Helsebedrifter, han selv udforer. Fyrsterne stride for Sejren, de haand
gangne Mcend for Fyrsten. Og hvis der hjemme i Fylket har hersket
langvarig Fred og Stilhed, begive de fleste fornemme ynglinger sig efter
eget frit Walg til Nationer, som just paa den Tid fore Krig, baade fordi
Nationen i sig selv hader Nolighed , og fordi de ved de farefuldeste Ve
drifter erhverve den stsrste Anseelse, og det desuden er vanskeligt for Fyr
sten at kunne holde et stort Folge uden ved Herjen og Krigsforen; thi
de haandgangne Mcrnd gjore store Fordringer til deres Fyrstes Gav
mildhed; navnligt vente de af ham at faa dm Hest, hvorpaa de drage i
Striden, og det Spyd, hvormed de fcelde Fjenden og vinde Sejren; Be
vcertningen, og den vistnok simple, men rigelige. Underholdning regnes kun
som en Teel af Besoldningen ; Midlerne til at vise Gavmildhet» maa Fyr
sten soge sig ved Krig og Herjen. Man vil have langt vanskeligere ved
at faa dem til at dyrke Jorden og afvente Afgroden, end til at udirske
Fjenden og modtage hedrende Såar: ja det ansees endog som Tegn paa
Torskhed og Ladhed, at erhverve sig ved sin Sved, hvad der kan vindes
ved Blod" ’).
Anvende vi denne mesterlige Skildring paa de crldste Forhold i vort
Land, saaledes som vi ovenfor iscrr efter Rigsmaal have ssgt at fremstille
dem, vil man lettelig kunne forståa, hvorledes Karlen eller Agerdyrkeren i
Førstningen kunde l^rre saa lidet anseet i Sammenligning med Jarlen eller
Krigeren. larlerne have neppe engang beskjeftiget sig med Ageroyrkningen,
men flokket sig om enkelte Hsvdinger, og under deres Anfsrsel, enten i Fej
der med hinanden indbyrdes, eller i fremmede Fylker, maaskee og i fjernere
Lande ssgt at erhverve sig Anseelse og det fornsdne Underhold. Baade i
vore egne og andre germaniske Oldskrifter finde vi i mcrngdeviis Erempler
paa det her af Tacitus skildrede Forhold > og Bestyrtelse paa hans Ord.
Hovdingens Gavmildhet» mod hans haandgangne Mcrnd er saa at sige de
gamle, til Hsvdingers Priis forfattede. Kvads staaende Thrma ; Gavmild
heden prises som en Dyd ikke ringere end Tapperheden. Hovdingen kaldes
Ringenes Bryder", Guldets Hader", o. a. d. Allerede Rigsmaal selv la
der Jarlen, som et Scrrkjende paa hans crdle Byrd, strar efterat have til
kcrmpet sig et Rige sonderhugge Baugen" ; i det gamle Bjarkemaal omta
l) Tac. Germ. Cap. 13, 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
