Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Haandgangne Mcrnd.
ler Hjalte viotloftigt de rige Gaver, han og hans Staldbroder havde faaet
af Rolf Krake, og i Digtet om Beowulf prises Hrodhgars og Hygelacs
Gavmildhed. I fortceller Snorre om Oplcendingekongen
Halfdan, at han vistnok var gavmild paa Guld mod sine Mcrnd, men holdt
dem knapt med Hensyn til Bevertningen, hvorfor han og fik Tilnavnet
Kinn milcli ok mawrilii (den gavmilde og madknappe). Og Hovdingens
Forpligtelse til at fode sine Mcend anstcendigt spiller ogsaa meget lcrngere
ned i Tiden en vigtig Rolle; hans Knaphed i denne Henseende var Gjen
stand for alvorlige Klager ’). Og i Digtet om Beowulf kaldes de haand
gangne Mcend eller Folgesvende meget ofte Mad- og Arne-FcMer (beoci-
F6N6t»wß, li6oi-g^6N6gtgß). Med Wren for den vundne Sejr maatte
Hovdingen nsdvendigviis ogsaa erhverve den bedste Dccl af Byttet tillige
med den Ret eller Forpligtelse at uddele det ovrige til sine Mcend. Der
for siger ogsaa Tacitus, at Krig og Herjrn selv skaffe Midlerne til Gav
mildhed ; han ncrvner ikke udtrykkeligt, at en Dccl af Byttet skiftedes mel
lem de haandgangne Mcend, men dette ligger i Sagens Natur, og omtales
desuden hyppigt i andre Oldskrifter. Det heder saaledes hos Saro,
at Hleidrekongen Skjold udtrykkeligt erklccrede. at Byttepenningen tilkom
Krigerne, Mren derimod Anforeren, og endnu i vor saakaldte Hirdskraa,
d. e. den Lov, som gjaldt for Kongens haandgangne Mcend i det 13de Aar
hundrede, gives der udtrykkelige Regler for Byttets Deling under Kongens
egen Opsigt 2). Forpligtelsen for de haandgangne Mcend til at forsvare deres
Herre endog med Ooffrelse af deres eget Liv omtales hyppigt i vore ccl
dre Skrifter; ingen Skjcendsel var stsrre end den, at svige sin Lehnsherre
(lllnar6rottinn), og i Digtet om Beowulf udstsder en Kriger de haardeste
Vebrejdelser mod dem af sine Staldbrsdre, der ikke havde Mod til at staa
deres fcelles Hovding bi i Kampen mod en ildsprudende Drage ’).
Denne Institution, Fslge-Institutionen , var altsaa dybt rodfcestet hos
de germaniste Folk, og de have vistnok medbragt den fra deres tidligere
OOoldssteder i Osten. Dog ligesom vi see Karlen efter Erhvervelsen af
Odel gradviis hceve sig til Hauldens anseelige Stilling, saaledes har rime
ligviis ogsaa Fslge-Institutionen efterhaanden hcevet sig fra en veskednere
og mindre fremtrcrdende Tilvcerelse til den overordentlige Indflydelse, som
den siden udovede, iscer efterat Erobringstog til fremmede Lande blev saa
danne Folgers vigtigste Bedrift. I Nigsmaal ste vi, hvorledes allerede
Jarlen begynder at underkaste sig Odelsvolde, celdgamle Bygder", at «stride
’) Se iscer Fortaellingen om Sneglu-Halle og Kong Harald Sigurdsson.
2) Hirdstraa, Cap. 38.
’) Beowulfdigttt, v. 5763 fgg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
