Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-/
Hirdmcend, Huuskarle.
(Angels. F6sis3B) d. e. Fslgesvrnde, hvoraf Hofsinder" i Sverdtagere fordi
de scedvanligviis fcrstede sig i Tjenesten ved at modtage et Sverd af Trott
nen, eller ved at aflcrgge Ed paa et af ham fremrakt Sverd ; og endelig
slet og ret Hovdingens Mwnd, fordi de fra det Ojeblik de gik i hans
Tjeneste, vare afhcengige af ham, og forpligtede til at folge og lyde ham’).
Det er let at indsee, at det Afhcrngigheosforhold , hvori disse Huuskarle
stode til Hovdingen, paa en vis Maade gjorde dem ufrie, og derved under
sedvanlige Omstcrndigheder kunde betage dem den Anseelse, der ellers maatte
vcere bleven dem som frie Krigere til Deel. Men den Glands, der fra
Hovdingen selv udbredte sig over det hele Folge, den Wre, de indlagde sig,
og de Rigdomme, de samlede paa deres Krigertog, opvejede som oftest man
gefold hiin Ulempe, og derfor siger allerede Tacitus : det er ingen Skam at
vise sig ide haandgangne Mcends Skare". Vel fandtes der hos enkelte
frisindede Mwnd, der aldrig paa denne Maade vilde give Slip paa deres
Uaftcrngighed og erklcrrede, ingensinde at ville blive nogen anden Mands
.Mand", men slige Mcend hsrte dog, som man maa formode, til de sjceldnere
Undtagelser. Med en saadan Skare omkring sig maatte derimod Drottnen eller
Kongen selv erhverve en uforholdsmcrsfig Magt inden sit Fylke, og et
Slags Herredomme maatte temmelig snart blive ham til Neel. Tet er
dog ingenlunde vist, at de Smaakonger, vore crldre historiske Sagn omtale
som Konger i dette eller hiint Fylke, virkelig ogsaa vare Konger over Fyl
ket, og ikke snarere fornemme Mcend med Kongetitel, der boede i Fylket.
Det er endog et Sporgsmaal. om de crldre Fylkekonger, naar alt kommer
til alt, forte Titel af Konger, og om ikke snarere denne Titel er tillagt dem
af senere Forfattere, mrdens de selv nsjedes med den beskednere Titel af
yhikir". Saameget er vist, at Kongedommet i Norge ikke var opstaaet
af eller ved, men kun ved Siden af den egentlige patriarchalske Samfunds
orden, og at Kongemagtens Anseelse fsrst begynder med de sterre —
tildeels ved Vaabenmagt bevirkede — territoriale Erhvervelser. Og Kon
gens oprindelige Stilling ikke som Regent, men kun som den ypperste i Nang,
aabenbarer sig allerbedst deri, at ogsaa for ham en vis Net" eller Bod var
bestemt (se nedenfor S. 143), og tillige i den crldre Frostathingslovs Ve
ll Da Kong Mdhelstan i England have bersrt det Sverd, Kong Harald Haarfa-
gre i Norge sendte ham som Gave, udraabte Hauk Haabrok: nu er du Kong
Haralds Mand, siden du tog ved hans Sverd". Snorre Har. Haarf. Saga
Cap. 41. I Middelalderens Latin gjmgaves dette ,,Mand" ved «kum»",
og deraf dannedes igjen lwmaxiuln 3: den Handling at erkjende sig som Ens
Mand", Hyldest, deraf det franske kumare. Istedetfor lwmo bruges ogsaa
undertiden Ordet l,»ru (»: Mand), hvoraf Baroner", oprindclig kun,,Mand",
haandgangne Mcend. I Spanst og Portugisist betyder lillwn eller varun
endog slet og ret Mand".
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
