Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I ’’^ Zt)esnev.
siden ll« jurY blev Fylkets Herrer. Det er merkeligt nok, at vore Old
sagn fornemmelig scrtte Kongenavnets Oprindelse’i Forbindelse mrd Dan
og Danp, altsaa med Hleidrekongernes Nige, i hvilket, som vi have feel,
gotisk Kultur var forherskende. Thi ogsaa Tacitus siger udtrykkeligt om
Goterne, at de rrgjeredes af en Konge, allerede noget strengere end de sv
rige Germaner. Heraf skulde man formode, at de egentlige Kongeriger i
Norden fsrst oprettrdes af Goterne, og at de ovrige Nationer siden fulgte
deres Erempel. Dette bliver i og for sig ej usandsynligt, naar man over
vrjer, hvorledes Goterne ogsaa i andre Henseender synes at have virret for
ud for dr ovrige Germaner i Dannelse, og ligesom at have viist dem den
Vej, de i drrrs videre Kultur-Udvikling havde at betrcrde
Hvor en Konge herskede mrd anerkjendt Myndighed, kunde man saale
des med Hensyn til ham inddele de ftibaarne Indbyggere i to Klasser, de,
som ikke stode i noget Afhcrngighedsforhold til ham, uden ftrsaavidt de er
kjendte ham som Fylkets Negent, og de, der vare hans haandgangne Mcrnd.
De forste bleve i Almindelighrd, som det synes, kaldte Kongens Thegner,
et Navn, der oprindellgt lader til at have betegnet et Sverd" (saaledes
rndnu det tydske Degen"), siden en men som i vore Oldskrifter
aldrig bruges, udrn i Betydningen fri Undersaat", deels i Forhold til
Kongen, deels lige overfor de Ufrie eller Trallene Hvor derimod For
holdene vave indviklede, nemlig hvor en crldre Befolkning var undertvungen,
der laa det i Sagens Natur, at man vrd Thrgn" ej alene forstod «m Un
dersaat", men en Undersaat af dm hsjere Klasse, der igjen havde flere Un
dcrgivne under sin Naadighed, eller at Thegnerne optraadte som en Art af
Odel lige overfor Eftrrkommrrne af den undertvungne Befolkning. I denne Be
tydning toges Navnet (he^en, hen) blandt Angelsaxrrne, og dette oplysrr igjen,
deels hvad man og ellers sinder omtalt, at Angelsaxerne virkelig maa have fordeelt
beboede Grundstykker mellem sig, deels at Angelsaxernes Besiddrlsestagelse af
i) Endog Snorres Ord om den af Dan indfsrte Begravelsesmaade blive her af
en særegen Betydning. Det heder, at han, toertimZd den «eldgamle (af Odin
indfsrte) Skik, at Ligene skulde brandes, lod sig hsjloegge übrcrndt med Hest
og Vaaben, og at fornemme Mccnd sidenefter fulgte denne Skik. Men denne
Begravelsetzmaade er alene den, som Frauja-Dyrkelsen synes at have medfort,
eller ten gotiske, der fornemmelig i Danmark, efter de undersogte Grave at
demme, synes at have varet den sadvanlige, og felgelig ogsaa viser sig som ut»–
gaaen fra Goterne.
’) I vore «rldre Love og Retsakter tales der hyppigt om Thegngilde", eller den
Bod, som en Thegns Drabsmand havde at betale til Kongen, fordi han bere-
vede ham en Underjaat; og den islandske Skald Egil Skallagrimssvn, bersm-
mer i et Kvad sin afdode Son, fordi der i ham var et daarligt Evne til en
Thegn" (Ms heF»B elni v»xit), det vil sige, han var for stolt og frisindet til
at ville adlyde nogen Koage. Ligcledes heder det oste i Love og Sagaer: hossn
uk hl-wll d. e. Fn og Ufri".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
