Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Kongetitel.
Ved en saadan Besiddelsestagelse gik til i et allerede sterkt befolket Land,
f. Ex. i Gallien, da Frankerne bleve dets Herrer, og i de Egne af Tydsk
land, hvor de indvandrende Germaner allerede fandt keltiske Nationer bosatte.
Her maatte den af os allerede ovenfor (S. 115) antydede Ordning af For
holdene indtrcede, at nemlig de paa ethvert Grundstykke bosatte lorddyrkere
fulgte med Grundstykkerne som hsrige, maaskee endog som Livegne, medens
de enkelte haandgangne Mcend eller Baroner hver for sig optraadte som
Herrcr eller Odelsmcrnd. Forsaavidt der fandtes Stader, som f. Ex. i
det aldeles romaniserede Gallien, da bleve disse de sedvanlige Tilslugtsste
der for dem, der for Invasionen udgjorde den egentlige hojere Klasse, og
her kunde de idetmindste en Tidlang leve nogenledes uforstyrrede , da Ger
manerne, som ikke yndede Bylivet, rimeligviis bedst fandt sin Negning
ved at lade dem tilkjsbe sig Nolighed ved betydelige Afgifter. Af denne
Stad-Vefolkning, der efterhaanden foregedes med enkelte indstyttede Med
lemmer af lorddyrkerklassen, udviklede sig i Tidens Lov i disse Lande den
saakaldte Trediestand eller Borgerstand ligeoverfor Adelstanden.
Hvor altsaa Folge-Institutionen frembragte hele Niger, maatte Stats
forfatningen blive fcudalistisk, og der kunde naturligviis Odrls-Inftitutionen
ikke komme lil Udvikling. Hvor Fslge-lilstitutionen derimod kun var til
stede i sin oprindllige, beskednere Skikkelse, som i Norge i den tidligere
Periode, der maatte Odels-Institutionen blive den forherskende, og Felge-
Institutionen selv antage en Charakterr, der var fordragelig med Odels-In
stitutionen. Her var det saaledes heel tcenkeligt, at en Odelsmand, naar
han forresten intet havde imod at give Slip paa sin personlige Uafhcrn
gighed, eller naar han antog at kunne erhverve slsrre Magt og Anseelse
under en Hsvdings Beskyttelse, fluttede sig til denne og bkv hans haand
gangne’Mand. Og forsaavidt denne Hovding besad saa store Landejen
domme, at han kunde bortforlene enkelte Dele dcraf, maatte der kunne verre
Haulder eller Odelsmcrnd, som ved Siden af deres private Odelsgods til
lige besad Lehnsgods, for hvilket de vare deres Hevdinger visse Tjenestrr
eller Afgifter Pligtige. Det kom nu kun an paa, hvilken af disse to Inter
esser, Odels- ellrr Lehns-Inttrcssen , der blev den overvejende i Fylket.
Lykkedcs det en Konge, paa denne Maade at knytte Fleerhrden af de mcrg
tigste Odelsmcrnd til sig, blrv han i Virkrligheden Fylkets Herre.
Naar det i Norden blrv det scrdvanlige, at Kongetitelcn ved en stil
tiende Veotcegt smeltede sammen med Herskervcrrdigheden i de enkelte Fyl
ker, lader sig vanskeligt bestemme. Vi have ovenfor antydet, at Kongetitelm
selv neppe opkom fsrend esterat Drottnerne havde begyndt at gjore mere
udstrakte Grobringstog ; og det kan blot have vcrret den. uforholdsmcrssige
store Magt og Nigdom, flere fra slige Tog hjemvendende Konger havde
erhvervet, som hjemme gav dem en saadan Overvcrgt, at de ftrst de luow,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
