Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Weixil6. Gjald.
den maatte overalt, hvor germaniske Stater oprrttrdes, ftemkalde Nodven
digheden af at enes om Lovbestemmelser, hvorved Fejderetten saavidt muligt
indskrcenkedes. Og saavidt man af de endnu forhaandenvcrrende Lovsam
linger saavelsom af enkelte Antydninger i de historiske Skrifter kan dsmme,
synes endog de allerfsrste saakaldte Love fornemmelig at have indeholdt Be
stemmelser af dette Slags, nemlig Angivelser af, hvor stor Godtgjørelse i
Penge ellrr Penges Vaerd der i Drabs- eller Angrebs-Tilfcelde skulde ud
redes. Denne Maade at hindre Familiefejder paa er sceregen for Germa
nerne, og fastscrttes i alle crldre germaniske Lovgivninger. Statssamfundet
selv overtog eengang for alle at mcrgle mellem de fejdende Familier, og saa
lcrnge som muligt at overholde den offentlige Fred, ved at opstille en Tart,
efter hvilken enhver personlig Fornærmelse skulde godtgjsres, eller en bestemt
Bod, der for enhver saadan Fornærmelse skulde udredes, og som Staten
selv ved de Tvangsmidler, der stode til dens Raadighed, paatog sig at ind
drive, medens den, der oppebar den, derved ogsaa indgik den Forpligtelse,
at holde sig rolig og ikke ftrssge paa at tåge sig selv til Rette. En saa
dan Bod eller Godtgjsrelse kaldes scrdvanligviis blandt Tydskerne og An
gelsarerne >Vei- eller (egentlig Vcerge-, Forsvars-Gjeld) ; bos vore
Forfcrdre simpelthen eller undertiden, forsaavidt man derved havde
Retsssgsmaalet for Sje, 8»1l, og tillige, forsaavidt man betragtrde den som
en Maalestok for Vedkommendes Rana i Samfundet (hvorom mere nedenfor)
rsttr, Ret. Denne Indretning hos Germanerne er crldre end den Tids
periode, i hvilken vi allerforst låre dem at kjende. Allerede Tacitus om
taler den paa et Par Steder i sit Skrift om Tydskland. Det er", siger
han, en uundgaaelig Pligt at dreltage saavel i de Venskabsforbindelser, sum
ide Fejder, i hvilke Ens Fader eller Paarsrende befinder sig. Fejderne
vedvare dog ikke uforsonlige til evig Tid, thi Manddrab afsones med et vist
Antal stort eller smaat Kvceg, og den hele Familie faar sin Anderl i Godt
gjørelsen i en for den offentlige Rolighed velgjørende Indretning, da slige
Fejder ere saameget farligere, naar Friheden er saa übunden, som her"
Ogsaa i vore crldste Love handles der udtrykkeligt og udfsrligt om Bodens
Fordeling mellem Familiens Medlemmer, endog dem, som vi nutildags vilde
kalde meget fjerne, og i visse Tilfcelde sees det, at ej alene Drabsmandrn
selv, men endog de ovrige Medlemmer af hans Familie havde at deeltage i
Udredrlsen Derved opnaaedes det Gode, at Familierne selv vare interes
serede i, saavidt som muligt at hindre Drab og de deraf sig udspindende
Fejdcr^). Boden paalagdes scrdvanligviis efter Dom til Thinge, skjont
2) Tacitus, Germ. Cap. 21. — Her antyder Tacitus Aarsagen, der paa Island
bragte Privatfejderne til ligesom at livne op igjen.
>) Se f. Ex. iscrr Saktallet i den aldre Frostathingslov.
’) Angelsarerne have ogsaa Ordet nl^Fbui-1,, til at betegne denne Familiefar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
