- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
141

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

141
Bod.
den ogsaa kunde vedtages ester privat Forlig eller Voldgift, en Afgjsrelses
maade, der i det Hele taget ansaaes for hcrderlig. Den allerhcederligste
bestod deri, at man overlod Trabsmanden selv at bestemme, hvor stor
Bod han havde at udrede (Selvdom) ; dette skcde kun, naar han var en an
seet og bekjendt, formaaende Mand, og det var da en Mressag for ham, ej
at benytte denne Lejlighed til at slippe lettere fra Sagen, end det ellers
vilde have vceret Tilfceldet. Den Folelse af Skam, drr nu stedse er forbun
den med Modtagelse af Pengegodtgjsrelse for lidte Fornærmelser, synes over
hoved — hvad der og ligger i Sagens Natur — i hine Tider ikke i Almin
delighed, og kun i heel sceregne Tilfcelde, at have vceret tilstede, medens
mangen stolt Hovding ’tvertimod ansaa det for en Skam at give Bod (i
Virkeligheden : at anerkjende Statsmyndigheden) og ofte tilbod sig at give
langt sterre Erstatning end den lovmcessige Bods Belsb, naar denne Erstat
ning kun ikke i Formen saa ud som en Bod
Naar fsrst Staten igjennem Lovgivningen optraadte som Fredens Over
holder, maatte det heraf ogsaa folge, at et Brud paa den offentlige Fred
tillige indeholdt en Fornærmelse mod Staten, som derfor ogsaa, foruden
Boden til den Drcebtes eller Forncermedes Familie, tillige selv krcevede en
Erstatning for dette Fredsbrud. Hertil sigter allerede Tacitus, hvor han
siger: ogsaa for de ringere Forseelser ilcegges de Overbeviste en Mulkt af
et vist Antal Heste og Kvceg i Forhold til Straffen; en Deel af Mulkten
udbetales til Kongen eller Staten, en Deel til den Fornærmede selv eller
hans Frcender" (hvilket sidste Tillceg altsaa viser, at Drab er regnet blandt
disse «ringere Forseelser") I vore crldre Love, der ere nedskrevne paa
en Tid, da Kongen allerede forlcengst betragtedes som Statens eneste Re
prcescntant, fordres ved Siden af enhver Privatbod ogsaa en Kjendelse til
Kongen, og i Drabstilfcelde desuden en Erstatning for den tabte Undersaat
(l)6^n^il6i> Men dersom Bodssystemet skulde have nogen Betydning, og
ikke blive til et blot Spilfegteri, maatte Staten ssrge for, at der ester
Bodens Udbetaling og Fordeling virkelig ogsaa blev Ende paa Fejden.
Derfor blev der ved slig Lejlighcd lyst en offentlig, hsjtidelig Trygd (Sik
kerhed, i Middelalderens Latin trsu^), der skulde herske mellem begge de
angjeldende Familier indbyrdes, og af dem bekrceftedes med Ed; og den,
pligtelse; Ordet er dannet af mæg (vort mågr, Maag) og burh, her Borgen,
Kaution. Hos os maatte det tilsvarende Ord vcrre mdgborg eller mdgbor-
gan* Familien selv kaldtes af 2tngelfarerne unber Eet mægb, hvilket Ord og-
saa bruges for at udtrykke Nation", lat. Fen».
!) Se f. Er. iscrr Hrafnkel Freysgodes Saga. Det er dog mulig t, at flere af
disse Saeregenheder fsrst udviklede sig paa Island, hvor det overhacmdtagende
Fcjdevcrsen gav mere Anledning dertil.
’) Tacitus, Germ. Cap. 12.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free