Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Udvandring.
lade sig gjsre, fik en Deling af Odelsgodset tilvejebragt, og derpaa tiltraadte
hver sin Lod af dette.
Den stadige Syslen med Vaabenfcrrd, hvorved Agerbruget forsomtes i
Forbindelse mrd Landets lidet opdyrkede og opryddede Tilstand, maatte hyp
pigt give Anledning til, at den dyrkede Jord ej forslog til at ncere Bebo
erne, eller at der, med andre Ord, indtraadte en Overbefolkning. Ved slig
Lejljghed var det da iscrr, at Udvandringslysten indfandt sig, og at det
ovenfor (S. I.W) anfsrle Tilfcelde indtraf, at enkelte Hsvdinger droge ud
med Skarer af ynglinger til fremmede Lande. De frankisk-normannifke
Skribenters Fortolling om at Dnglingerne endog formelig bleve udstsdte el
ler nedfagede til at drage ud er vistnok grundet paa Sagn om crldgamle
Vedtcrgter. Der antydes endog, at man i Tilfcrlde afHungersnsd drcrbte
dem, der ej vare istand til at erncrre sig selv ") ; Udscettelsesretten stod maa
skee og hermed i Forbindelse, og endelig tydes der, skjent vistnok ikke i ret
gamle Skrifter, hen paa en i de allerceldste Tider herskende Skik, at gamle
Folk, naar de felte Aldertwmssvagheden tiltage, selv fremskyndte Deden ved
at styrte sig ned af et hojt Fjeld ’). Disse Levninger fra en raa forhisto
risk Tidsalder synes dog temmelig tidlig at vare ganane af Brug, og kun
dunkle Minder om dem at have levet hos Folket. Udvandringerne fore
gik i den historisk bekjendle Tidsalder efter frit Valg,, og Familiens crldste
Medlcmmrr node ligetil sin Ded den kjcrrligste og cerbsdigste Behandling.
w. Offentligt Liv. Folkeforsamlinger.
Der har ovenfor oftere vcrret Anledning til at ncrvne vore Forfaedres
offentlige Forsamlinger eller Thing, hvor alle fcrlles Anliggender afgjordes,
Netstrcetter paadsmtes og Love vedtoges. Allerede i Navnet stiller det
virkelige Thing" sig fra det blotte Mot" eller Mode", thi i Ordet THing"
ligger Begrebet af at thinge", d. e. forhandle og samtale, og det er dette, for
alle germaniske Folk, som det synes, fcelles Ord, der senere i Middelalde
rens Latin gjrngaves ved Mparliamentum" (af det franske parler, tale).
Fra de celdste Tider af omtales Thing for mindre og sterre Kredse, nem
lig Heredsthing, Fjerdingsthing, Fylkesthing og skre Fylkers Thing, alt
eftersom de Gjenstande, der skulde forhandles, angik den mindre eller sterre
Kreds. Disse Thing have vel i Regelen varet afholdte til bestemte Tider, iscer de
’) Se ovenfor S. I3<l.
’/ Olaf Tryggv. Saga <3ap. 226. Ivf. Saro, om Langobardernes Udvandring,
S. 418.
’) Gautreks Saga, Cap. I. Det samme, eller noget lignende, fortcrller Pompo-
nius Mela om Hyperboroeerne.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
