- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
148

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148 Thing
stsrre, hvilke ikke med Lethed i Hast kunde sammenkaldes, og som ester
al Rimelighet» for en stor Dccl faldt sammen mrd de store Offerfester ; mindre
Thing kunde ifolge vor crldste Lovgivning ogsaa sammenkaldes paa enkelt
Mands Opfordring Dette laa i vor Samfundsforfatnings Natur, da
den var grundet paa frivillig Overeenskonlst ; ethvert Medlem maatte have
lige stor Net. til at fordre sine Anliggender afgjorte saa snart som muligt.
Den crldste Beskrivelse over et germanist Thing finde vi atter hos Tacitus
«l mindre vigtiqe Sager", heder det, raadslaa Drottnerne for sig selv;
i vigtigere derimod Alle, dog saaledes, at ogsaa de Sager, hvis Afgjsrelse
tilkommer Folket, forst behandles af Drottnerne. Naar der ikke tilfcrldig
viis er indtruffet noget, som fordrer en ojeblikkelig Afgjsrelse, komme de
sammen paa bestemte Dage, enten ved Ny- eller Fuld-Maane, thi disse
Tider ansees som de heldigste at udfsre Forretninger paa. Deres übundne
Frihed medfsrer den Ulempe, at de ikke alle indfinde sig paa een Gang
eller saaledes som de ere tilsagte, men baade to og tre Dage kunne
gaa hen under de sig Forsamlendes Nslen. De scrtte sig bevcrbnrde ned,
alt eftersom Mcengden sinder for godt. Taushed paabydes af Presttrne,
som ved disse Lejligheder ogsaa have Net til at anvende Tvangsmidler.
Derpaa fremtrcrder enten en Konge, eller en Trotten, og man lytter til
hans Ord, alt efter hans Hojbyrdighed, Krigshceder eller Veltalenhed, mere
som den, der har Anseelse til at raade, end som den, der har Magt til at
befale. Finder hans Mening ikke Bifald, da forkaste de den ved Knurren;
sinder den Behag, da slåa de Spydene sammen; thi den hcrdeckigste Maade
at samtykke paa er ved Vaabentag. Paa Thinget kan man ogsaa frem
fore Anklager og paastaa Dsdsstraf anvendt. .. . Paa disse Thing vcel
ges ogsaa Hovoinger (Herser, Hundredmcend), som skifte Net i Hereder og
Landsbyer. Enhver af dem har hundrede Fslgesvende, valgte blandt Fol
ket, hvilke baade ere hans Naadgivere og underststte hans Anseelse. De
forhandle ingen enten offentlig eller privat Sag uden at verre bevcrbnede"
Tacitus skildrer her nccrmest Thingordningen, saaledes som den paa hans Tid
var beskaffen i Tydskland, hvor allerede Fslge-Institutionen og med den
Konge- og Drottne-Magten havde vundet et storre Omraade; men Sam
menkomsternes oprindelige, paa et fuldkomment Lighedsforhold grundede
Charaktcer skinner dog tydeligt nok gjennem hans Beskrivelse. Det er let
at indsee, at den egentlige Prcrsident eller Foredragende i de celdste Tider
maa have vcrret Hersen eller Fylkeren; og den Prest, der paabsd Taushed,
eller, som vore Forfcrdre udtrykte sig, kravede Lyd" , var i Norge neppe
nogen anden end Hersen eller Fylkeren selv. Med Thingets Aabning var
’) HVldre Gul. Lov, Eap. 131. Nu stal enhver kunne sammenkalde Thing, der
tykkes at behsve Thing".
’) Tacitus, Germ. Cap. 11, 12, 13.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free