Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Krigsbud.
Oldskrifter udtrykkeligt, men hvad der meldes om Krigsforfatningen i sildi
gcre Tider, indeholder dog tilstrekkelige Vink til nogrnlcdes at slutte, hvor
ledes Forholdet var i den allereldste Tid. Wi finde nemlig to Slags Kri
gere omtalte, de frie Bonder, der esler almindeligt Udbud samkde sig for
at verne, om Fedrelandet, og de kongelige eller fyrstelige Krigere, drr,
som vi ovenfor have fert, fulgte en bestemt Hovding og tjente paa hans
Bekostning. Det sidste Slags Krigere maa vi ved den. oprindrlige Sam
fundsforfatning tenke os borte, og de havde i alle Fald intet med Hereds
eller Fylkes-Forbundet at bestille, ja kunde vel endog under visst Omstendig
heder blive det farlige. Det oprindelige og naturlige Forhold var, at de frie
Bonder ogsaa, naar Fylkets Sikkerhed truedes as udvottes Fiender, ester
Udbud modte frem for at udfore den dem ester Forbundets Natur og Hrn
figt paahvilende Vernepligt. Om en Konge eller Trotten ved slig Leilig
het» vilde mede frem med sit hele Folge af haandgangne Mend, blev hans
egen Sag; forpligtet dertil kunde han naturligviis ikke vere. Ligesom
Thingbud, saaledes kunde og Udbud til Landvern soranstaltes af enkelt
Mand. Den, der ftrst blev Fiendens Angreb var, opskar, som det heder,
Hlrrorv (Ksror), det vil sige, han udsendte Krigs-Budstikken, der ogsaa
havde Formen af en Piil, og hvor den kom, havde alle vaabenfore Mend
at mode frem bevcvbnede Det kom da rimeligviis an paa Fiendens
Styrke og den udbydendes eget Skjon, hvor vidt Krigsbudstikken sendtes;
hvor det kun var en liden Fiendehob, bchovede man heller ikke at udbyde
Krigsmend fra mange Gaarde. Det almindelige Krigsbud for det hele
Fylke kunde sandsynligviis kun udgaa fra Fylkes-Styrreren, og det er dette
hvortil i Tydskland det bekjendte saakaldte Heerbann (Her-Opraab) alde
les svarer- Det indsees let, at et saadant Landvernssystem aldeles udeluk
kcde Tanken om at foretage Erobringer, ja endog om at foretage Krigstog
udenfor selve Fylket. Den Konge eller Hovding, der havde Lyst til at gjere
Erobringer, maatte holde sig til sit Folge og ved dettes Hjelp soge at til
fredsstille sinMrgjernghrd; og paa denne Maade bleve ogsaa, som vi ovenfor have
viist, de germaniske Erobringer udforte. Men om Fylkcssturrerne i eldre
Tider, ligesom Kongerne senere, vare berettigede til at udbyde et vist Antal
vaabenfore Mend fra enhver Familie, for med dem at foretage Tog uden
sor Fylkets Grendser, (den saakaldte Leding, leiggn^r) — er temmelig
usikkert. Ledingen synes at vere saa uadskillelig forbunden med Soforsva
ret og den i det 10de Aarhundrede indforte Skibrede-Indretning, at der
for den Tid, og medens Fylkerne endnu ikke havde stuttet sig nermere sam
men, — da folgelig Krig mellem Fylkerne indbyrdcs snarere fortes til Lands
end til Vands — ikke vel kan have veret Tale om noget Opbud af dette Slags.
’) Da stal fare baade Thegn og Tral", crldre Gul. 3. Cap. 312.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
