- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
151

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151
Krigsanfsrcren.
Men hvad enten denne Net i de celdste Tider tilkom Fylkesstyreren
eller ej, saa ligger det dog endog i hans Titel som Fylkesstyrer, at han i
Krigstid var den staaende Anfsrer for de as Fylket til fcrlles Forstår ud
budne Krigere, ligesom Hersen var Anfsrer for Heredets eller Hundredels
Skare. Det ovenfor anfsrte Sted hos Veda, der beskriver Saxernes gamle
Krigsforfatning, antyder vistnok ogsaa, hvorledes det gik til i Noi-ge fsrend
Kongemagten fik Overhaand over Herse- og Fylker-Magten. Overanf
orsrlen". heder det, overdroges i Krigslilfcelde efter Lodkastning til en af
Distrikts-Hevdingerne (slltrnple), men naar Krigen er til Ende, stilles alles
Myndighet, igjen paa lige Fod". Her sigtes vel ncermest til det Tilfcclde,
at flere Gauer eller Fylker (Fontos) forenede sig til f<rlles Vcrrn; men det
samme maa ganske vist ogsaa have varet Tilfcrldet i en mindre Maalestok.
naar enkelte Hcreder eller Hundredel, ikke et heelt Fylke, udrustcde en Hirr
i Fcrllesskab. Nogen Ret til at fsre Overbefalingen kunde Kongen eller
Jarlen ikke have, fsrend den Tid var indtraadt, da Kongemagten havde
faaet Overhaand, eller med andre Ord, da Folket ikke lcrnger nejedes med
den rolige Besiddelse af sit egentlige Hjemland og indskrcrnkrde sin Kriger
virksomhed til at forsvare dette, men fik Lyst til at gjsre Erobringer og
foretage Krigstog udenfor Fcedrelandet.
12. Religionsforfatningen.
Denne krigerske Tilbojelighed maatte nsdvendigviis ftemkaldes ved de
Lcrrdomme. vore Forfcedres Religion, saadan som den i Landet selv udvik
lrde sig, indeholdt. Dog var Neligionsforfatningen selv fra forst af ingen
lunde bygget paa et saadant Krigs-Grundlag. Fylkesforbindelsen var, som
vi allerede lejlighedsviis have omtalt, ej alene et Forbund under fcelles Lov og
Rettergang og et Forbund til fcrlles Krigsforsvar, men ogsaa et Forbund
til fcrlles Gudsdyrkelse. Ligesom hvert Hered havde sit eget Thing og sin
egen Hevding i Fred og Krig, saalrdes havde det og sit eget Tempel, hvor
ved den samme Hevding som Gode (Offerprest) forrettede Offringerne; og
ligesom Herederne forenedes om et fcelles Fylkesthing og fcrlles Overanfo
rer, saaledes forenedes de ogsaa om et fcrlles Fylkestempel , ved hvilket
Fylkesstyreren forrettede Offringerne. Udtrykkrligt siges vel ikke dette, men
der henpeges i vore Oldstrifter ved mange Lejligheder derpaa, og Islands
celdste Nets- og Religions-Admimstration, der ej kan andet end have vcrret
indrettet efter det norske Forbillede, kjendes endnu fuldstcrndigt og giver de
nejagtigste Oplysninger i denne Henseende.
I sit Skrift om de gamle Germaner omtaler Tacitus ved flere Lcj
ligheder Presterne som meget ftrmaacnde , men fordetmeste som forskjellige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free