Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Prester.
fra de egentlige Hevdinger. .Mfsrerne", siger han, «virke mere ved sit
Exempel, end ved sin Myndighed; .... forsvrigt har Ingen Lov til at paa-
byde Dodsstraf, eller binde, eller endog at slåa, uden Presterne, da dette
nemlig ikke skal ansees som en egentlig Straf, eller som om det stede efter
Nnforerens Befaling, men efter den Guds Bud, der staar de Kcrmpende bi.
— Naar man gaar til Frett ’), da er det, hvis Sagen vedkommer det offentlige,
Heredets Prest, men hvis den kun er privat, Familiesaderen, som optager de
henkastrde Stave og fortolker dem. ... En Egrnhed hos Folket er. ogsaa
at hente Varsler og Spaadomme fra Heste. Paa offentlig Bekostning op
fsdes hvide Heste i de hellige Lunde; de spcendes for den hellige Vogn, og
ledsages as Presten, Kongen eller Fyrsten, der iagttage deres Vrinsken og
Prusten ; der er intet Slags Varsel, hvortil ei alene Folket, men ogsaa de
Fornemmere og Kongerne selv, have mere Tillid. . . . Stilhed (ved Thin
gene) paabydes af Prefterne, som da og have Myndighed til at anvende
Tvangsmidler" ’). Jo lcrngere op i Tiden vi underftge vore egne Oldsagn,
desto fcrrre Spor finde vi af denne Adskillelse mellem Preste- og Hovdinge-
Magten. Hovdingerne forrettede selv Offringerne, adspurgte selv Guderne ’),
og udsvede selv den Myndighed, Tacitus tillcegger Presterne. Denne For
ening af den prestelige og civile Myndighed synes altsaa hos os at have
virret den oprindelige, ligrsom den ogsaa visselig var den naturligste Tingenes
Orden. Den har derfor vistnok ogsaa i sin Tid hersket hos Tydskerne, og
naar man hos Tacitus sinder en anden Indretning omtalt, ste vi her uden
al Tvivl allerede et nyt Veviis paa, at Kongemagten paa mange eller de
fleste Steder i Tydskland allerede i hans Tid havde fortrcrngt den oprinde
lige Forbunds-Forfatning.
Uagtet det skulde synes simplest og naturligst, at Indbyggerne af hvert
enkelt Hered i Fallesskab ejede og vedligeholdt det sirlles Hereds-Tempel,
og Herederne igjen tilsammen ejede og vedligeholdt det fcrlles Fylkes-Tempel,
lader det dog til, at en saadan Indrctning enten aldeles ikke, eller kun und
tagelsesviis fandt Sted Det scedvanlige synes at have vcrret, at Temp
let tilhorte den Gaard, paa hvis Grund det laa, og at Gjrren af denne
Gaard tillige forestod Offringerne og vedligeholdt Templet, imod at de, der
bespgte det, baade betalte en vis Afgift i Penge eller Penges Vcrrd (Hov
1) D. e. at udforfle Gudernes Vilje ved etflags Lodkastning, udfritte Guderne.
2) Tac. Germ. Cap. 7, 10, 11.
’) F. Ex. Haakon Jarl, se Snorres 01. Tr. Saga Cap. 28.
") I Olaf d. Helliges Saga omtales, hvorledes de fornemste Bsnder i et Fylke
skifteviis forestode Offringerne ved Templet paa Maren, som folgelig synes at
have varet hele Fylkets Ejendom; men det samme Tempel paa Maren ncrvnes
dog tidligere lse Landnaama IV. 6) nasten som om det tilhsrte en enkelt Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
