Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Heimdall. Brage.
og Friggs Son, og Forsete, som Balders Smi, strengt taget kun ere Ema
nationer af Odins eget oprindelige Vasen; at Navnet «Balder" (oldn.
kulier, angels, beglcloi-), brugt som Appellativ, baade i Oldnorsk og An
gelsarist har Betydningen «Konge", Herre", at «Forsete" ligeledes kun bely
der Forsidderen", et Navn, der nærmest maatte antages at passe paa den
ovrrste Gud, og at det virkelig synes at have varet brugt i denne Betyd
ning blandt Helgelands Friser, dl r ikke vel kunne antages at have henvendt
al deres Opmarksomhed paa en underordnet Guddom, uden at indrsmme
Gudernes Overhoved den fornemste Plads.
Om Heimdall, der i den yngre Edda kaldes For og hellig", og nav
neS som Gudernes Vogter ved Bavrsst, vide de tydske Sagn intet at be
rette, ligesom han overhoved er en saare mystisk Figur i vor aldre Glide
tare. Han navnes deels som Odins Son, deels som en selvstendig Per
sonlighed, fedt af 9 Islunmser. Han synes saaledrs at have varet en af
de aldre, oprindelige Guddomme, men maaskee ogsaa just formedelst denne
Wlde og Oprindelighed at vare traadt tilbage i en mystisk Baggrund. Ten
prosaiske Indledning til Nigsmaal" melder, at den Rig, der ved at vandre
om blandt Folket grundede Samfundsklasstrne, ikke var nogen anden end
Heimdall selv, der vandrede om i menneskelig Skikkelse. Man skulde deraf
formode, at han i en fjern Oldtid virkelig har varet sat i Forbindelse med
Samfunds-Udviklingen, og at han med sit skarpe Syn og sin fine Hsrelse
antoges at vare den, drr vaagede ovrr Orden og Fred over den hele Jord.
Derved blwer det ogsaa begribeligl, hvorledes Mythen om Ragnarskkr just
kunde lade ham ved Verdens Ende kampe med Fredsforstyrreren Loke, oq
blive drabt med et Menneske-Hoved, Manddrabets og Voldsomhedens Sym
bol ’). At Fredens og Ordenens Gud i den senere Krigstid ligesom traadte
tilbage, ja endog ringeagtedes, er let at forståa -). Brage, Skaldrkunstens
Gud, omtales ogsaa som saadan kun i vore aldre Skrifter, men Angelsarer
nes Ord brsFu om en Fyrste eller Harstyrer, og bro^a eller kersbro^»
om den paniske Skrak, der i Kampen saa ofte betagcr en af de stridende
Hare, viser noksom, ej alene at de have kjendt denne Guddom, men ogsaa,
at man ved den Skaloekunst, han reprcrsenterede, idetmindste i Førstningen
ikke saameget tankte paa den dermed forbundne Nydelse, som paa dm Ind
flydelse, den kunde udove i Krig, enten ved at opftamme Stridsmandenes
Mod, eller ved Vesvargelseskvad, der paa en magisk Maade skaffrde Seiren ’).
’) See Skålda Cap. 8.
°) I «Sogubrot^ heder det, at Heimdall var den dummeste blandt Nserne.
(Se Ssgllbrot i rorn»lc>»r B<»Bur >ordrl. I. S. 373).
’) Mcerkeligt nok er det, at Brage, Frembringeren af broz» (panist Skr«k) om-
tales som om han stod i naermere Forbindelse med ftzir (Skrcrkindjageren), og
at Ordet Hgisl^lml netop bruges om en Hjelm, der ved Trylleri eller over
naturlige Midler er sat istand til at kunne indjage Fienden Akrcek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
