Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Ull. Vidar. Vale.
Brage siges at vcere Odins Son; man fristes let til at antige, at ogsaa
han oprindelig kun betegner en scrregen Årring af Odins Vcrsen, og at
den Fdskeggede Brage" saaledes oprindelig kun har vcrret Odin (der og
kaldes sissiie^g-l-) selv, under en egen Skiwlse og ien sirregen Virksomhrd.
Endnu en scrregen Personifikation afOdin eller maaskee ogsaa afThor
er i vor crldre Gudelcere, saadan som vi kjende den, Vinterens, egentlig lag
tens og Skilebningens Gud, Ull, der tillige, som det hed, paakaldes for Held
i Tvekamp. Den yngre Edda kalder ham Thors og Sifs Stifssn, uden
dog at angive, hvo hans Fader var. Men Ordet ullr bruges af de gamle
Digtere ligesom bglclr til at betegne en Herre i Almindelighed, og det til
svarende gotiske Ord vulZms, Angrlsarisk betyder Glands, Herlig
hed. Gt saadant Navn synes snarere at maatte verre et Tilnavn for den
everste Gud, end at kunne betegne nogen scrregen Personlighet», og man skulde
derfor vistnok ogsaa her antage, at det er Odin, hvilken vore Forfcrdre un
der dette Navn have paakaldet i deres vinterlige Bedrift
Dunkle og uforklarlige ere Sagnene om den sterke og tause Vidar,
Odins Ssn og Hevner, og Vale, Balders Hevner, ligeledes Odins Ssn,
hvilke begge skulle overleve Ragnarskkr og samles med Balder og Hsd
paa de gamle Idavolde. Ogsaa disse Sagn maae regnes blandt den gamle
Aasa-Lceres Mysterier; i alle Fald ere de os levnede Oplysninger heel
ufuldstcendige. I tydske Skrifter findes ingen Antydninger til dem; at
idetmindste enkelte af dem ej var ukjendte for de Danske, vise noksom den
danske Historieskriver Saxo’s Optegnelstr
Sammenligner man de Myther, vi have betegnet som de crldste, med
dem, vi have antaget for yngre, vil man finde, at hine fornemmelig dreje sig
om den foromtalte germaniske Tre-Enighed, rller idetmindste om trende Ho
vrd-Guder, medcns de senere forudscrtte et Antal af tolv Dette Tolvtal
gaar gjennem de fleste af vore Forfedres Institutioner, ligesom det tildeels
ligger til Grund for deres aldste Talsystem. Det synes derfor ikke saa
umuligt, at de efterhaanden have ssgt at anvende dette Tolvtal ogsaa paa
Wsernes oprindllige Trehed, ved at lade eet og samme Vcrsen optrcede
under forskjellige Skikkelser og som forskjellige Personlighedcr. Dette be
styrkes af den Omstcrndigbed, at vore Forfadre selv, uagtet de stedse angav
Msernes Antal at viere tolv, dog ikke ret vare paa det rene med, hvilke disse
tolv Mftr vare : et tydcligt Vidncsbyrd om, at man paa Forhaand har
i) At idetmindste Dllin er et af Odins Navn, kan neppe betvivlcs. Og Saro
lader endog <3die B. S. 130) en vis olleruB udgive sig for Odin.
°) Fornemmelig om Vale, Odins og Rinds Son. Saro (3ie B. S. 126 fgg.) veed
her mere at fortcrlle end Edda.
Fornemmelig det ovenfor omtalte Sted i Snorres Vnglingesaga, Cap. 2,, og
Sn. Edda, S. 13.
*) Se herom isar Petersens Nordifl Mythologi, S. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
