Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Verdens Undergang.
bleve hyppigere, fordi Religionen blev mere krigersk, eller om den krigerske
Religion drev swrre Skarer i Krigen, og gjorde Krigstogene hyppigere.
Begge Dele, Krigeraanden og den krigerske Religionslcrre, udviklede sig vel
samtidigt, og under gjensidig Vrrelvirkning. I sin vildeste Skikkelse viste
den raae Krigslyst sig under den saakaldte Berserksgang. Odins M<rnd",
fortcrllrr Snorre, gik i Striden brynjelose, galne som Hunde eller Ulve,
bed i sine Skjoldr, og var sterke som Bjorne eller Tyre; de flog ned for
Fode, og hverken Ild eller Icrrn bed paa dem; det kaldes Berserksgang".
Denne Berserksgang gjenkjender man fuldkommen i hvad der fortcrlles om
Erulerne, just hine, Odin ncermrst tilhsrende, Jarler, at de kjcempede nsgne
(det vil vel sige uden Brynje og Skjold’), og at Langobarderne i Spidsen
for sin Hcer Mede Krigere, der kunde drikke Menneskeblod og indjage deres
Fjender en panisk Skrak 2). Og det er denne vilde Krigsaand, der omsi
der naaede sin Hsjde i Vikingelivet, for da, efterat have vakt kjendelig Lede
og Overmcettelse, desto snarere og lettere at vige Pladsen for Christendommcn.
Aasareligionens Lcrre om Nagnarskkr eller Verdens og Gudernes Un
dergang vidnrr aabenbart om oprindelige monotheistiske Anskuelser, men den
synes aldrig at have grebet virksomt ind i Folkelivet. Isterne og Dver
gerne, eller de onde Krcefter i Naturen, skulde endelig, hed det, vinde Over
haand over Guder og Mennesker; Solen og Maanen skulde sluges af de
Istun-Ulve, der forfolge dem, Ssjernerne forsvinde af Himlen, Istnerne storme
frem i Kamp mod Mserne; Fenrisulven fluger Odin, Midgards - Ormen
og Thor, Heimdall og Loke drcebe hinanden indbyrdes ; Vidar hevner vel
Odin ved at ssnderslide Ulven, men imidlertid ere Muspells straalende Ssn
ner med Surt i Spidsen komne frem, og Surt slynger Ild over hele
Jorden og brcender den. Dog, heder det, stal en ny Jord fremstaa, hvor
Mserne Vidar og Vale, Balder og Hsd, og Thors Sonner, skulle bygge
paa Idavoldene, hvor Aasgaard for stod; en ny Menneskeslccgt nedstammer
fra et Par, der har undgaaet Surtsbranden ; men de, som tidligere ere
dsde, samles paa forskjellige Steder, de gode i Himlen, i Salene Gimle,
Vrimer og Sindre, de onde paa de frygtelige Naastrande ved Edderbronden
Hvergelmer. Men den Mcrgtige, som raader for Alt ’)", kommer ovenfra
og ordner Verdens Anliggender.
Der er i denne Lcrre saare meget msrkt, og mange Mysterier, hvortil
vi ej lcrnger have Nsglen, ere upaatvivlelig indflettede i den. Wserne, endog
Odin selv. trcrde her tilbage for «den Mcrgtige, som raader for Alt" ; de
vise sig forgcengelige, ligesom Menneskerne, og ikke de selv, men en yngre Ge
neration af dem, fremstaa i den nye Verden. Saaledes synes man neppe
’) Prokop. Pers. Krig 11. c. 25; Paul. Diac. 1., 20.
°) Paul.Mac. I. 11. Disse Kriger kaldtcs (^noceMli etter Hundehovdedej
man maa tcenke paa vore Ulfhedner i Vargstakke.
’) Vsluspaa, Str. 63. U^ncllu^od, Blr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
