Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Krigslcerdomme.
den truende Fare; derfor maa Odin i sin Hal, Valhallen, samle alle de
faldne Helte og daglig lade dem eve sig i Vaaben, for at de, naar det
gjelder, kunne staa ham og Wserne bi i den sidste Kamp ’). Og derfor
maa han endog stundom nedlade sig til, ved List og Kneb at lokke anseede
Helte til sig, med andre Ord, at volde deres 3sd, og i det Hele taget at
befordre Ufred og Kamp Paa den Maade optrcrder Odin i de fleste
af vore mythologiske Sagn. Me vaabenbidte Mamd, hcder drt, tilegncde han
sig; de skulde gjeste ham i Valhall, og som Einherjer dagligt eve sig i
Strid; de skulde allende paa Valpladstn udkaares, og i Valhall opvartes
af Odins tjenende Moer. Valkyrjerne. Alt gaar saaledes her ud paa
Kamp og Strid. Men gjennrm denne Krigstummel skimtes dog endnu
Glimt af en crldre og renere Lam, hvor Krigersind og Dedsforagt ej var
den eneste Tyd. Thi trods hin Lcere om Vaabendod som Betingelsen for
Adgang til Odin sinder man dog flere Grrmplcr paa, at udmcrrkede Mamd,
der dede Straaded, ogsaa troedes at komme til Odin, ligesom man heller
ikke behsver bedre Vidnesbyrd, end at Straadod overhovedet siet ikke an
saaes uhcrderlig. let gammelt Digt heder det, at alle Jarler (3: Jar
ler i den crldste Forstand, Mcrnd af den fornemste Samfundsklasst), stulde
komme til Odin, Trallene derimod til Thor. Dette viser, at man som
Odins Gjester og Einherjer egentlig kun har tcrnkt sig anstrde, fortjente
Mcend, Mcrnd af den fornemste eller Krigernes Klasse; dog ikke fordi det
just var Krigere, eller fordi man i det blotte Krigshaandvcrrk ssgte deres
Adkomst til at gjeste Valhall; men fordi Krigshaandvwrket kun udsvcdes af
dem, der ifslge Byrd og Stilling hone til det egentlige Aristokrati
Men efterhaanden, som de celdre Samfundsforhold forandredes, synes
ogsaa den fredeligere Opfatning af Religionslcrrdommene at have vegetPlad
sen for en mere krigersk, ved hvilken Odinslcrren blev en sand Krigsreligion,
og Krigerfcrrd ej alene dannede en tilladt og kjcrrkommen Syssel, men lige
frem en Pligt. Tet bliver her endog vanskeligt at kunne sige hvad der var
Aarsag og hvad der var Virkning ; om Grobringstogene og Krigsfcrrderne
l) Det er uvist at vide", hvorledes det kan gaa, siger Odin i Eriksmaal; den
graa Ulv stirrer mod Gudernes Samfund".
2) Vsluspaa, Str. 28. Mange Grempler sindes desudrN i de crldre Heltesagn
der nedenfor meddeles, om Odins listige Krigsanstistelser.
2) Harbardsljod, Str. 24.
4) Naar der paa hunt Sted i Harbardsljod kun tales om Jarler og Tralle, en
det fordi der ved Siden af Odin kun er Tale om Thor, hvilken Harvard ss-
ger at drille. Rimeligviis tcrnke man sig ogsaa et eget Bestemmelsessted for
Karterne, men til at omtale det var der i hiint Kvad ej Anledning. At man
i hine larler" kun maa ste en Samfuudsklasse, ej de senere Tiders Jarler,
er indlysende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
