Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Alfer.
/
de tidligere anforte Undtagelser fra Lceren om de Sotdodes Udelukkelse fr.,
Valhall, som iscer Nagnarokkrsmythen seld og den dermed forbundne Lcrre
om Dydens Belsnning og Lastens Slraf’). Mrdens den raaere Krigsna
tur vistnok i Lcrren om Valhall og Niflheim, som den scodvanligt forcdroges,
alene kunde ste en Spore til fortsat Krigerfcrrd og vild Doosforagt, var
det dog fremdeles mukgt for det dybere Gemyt at tcrnke sig virkelig Dyd
ogsaa udenfor Krigerlivet, som aabnende Adgang til Alfaders Sal, og Lasten
i og for sig selv som dragende Sjcrlen ned til Hvergelmers Afgrunde. Ten
raae Kriger tcrnkte neppe videre end til Valhall og Niflheim ; ham stod
Nagnarskkrslccren neppe klar for Tanken ; men for det tcenksommere og fre
deligere Sind maatte Gimle og Naastrand verre Hovedsagen. Men uagtet
man saaledes vistnok ikke kan sige, at Aasa-Neligionen i og for sig gjorde
Krigerfcrrd til den fornemste og saagodtsom eneste Dyd, maa man paa den
anden Side erkjende, at den lettelig af de almindeligere Gemytter kunde op
fattes saaledes, og derfor virkelig ogsaa i Tidens Lob opfattedes paa denne
Maade, uden at det endog med Vestemched kan siges, om den meest paavir
kedes af Tidsaanden, eller selv paavirkede denne.
Ved Siden af Wserne og Istnerne troede vore Forfcedre, ligesom alle
ovrige Germaner, paa Alfer, ringere guddommelige eller overnaturlige Ver
sener, beboende Luftstrsget ncermest Jorden og Jordens Indre, og paa en
virksom Maade gribende md i Menneskernes Anliggender. I den yngre
Edda gjores der vistnok Forskjel paa Lysalfer og Mprkalfer eller Svart
alfer, hvilke sidste(se ovf. S. 162) synes at have vceret antagne for de samme som
Dvergerne ; men denne Forskjel lader ej til at have vceret levende i Folketroen,
der i alle germaniske Lande har vedligeholdt sig ligetil vore Dage. Alferne,
eller som de i Sverige og Danmark kaldes, Elvefosser* eller Ellefolkel, i
Tydskland Elfen, betragtes som underjordiske Beboere af Hsje, ligesom Ist
nerne af Bjerge, Dvergerne af Stene, og de hsre derfor ganske bestemt til
den samme Klasse af Guddomme, som Jotner og Dverger, Naturguddomme,
hvilke Folketroen antog for Landets oprindelige Besiddere Deres Virksom
hed maatte saaledes i Almindelighed ansees som Menneskeheden fjendsk og
farlig; og som saadan betragtes endnu den Dag idag Alfernes Virksomhed
i det Hele taget; i alle Fald forestiller man sig dem, om de end som
Huldrefolk begunstige enkelte Menneskers Fadrift, eller som Nisser ud
fsre de i Stald og Fjos forekommende Sysler, dog som saare lunefulde og
ingenlunde ret godmodige Vcesener. Siden de endnu kunne leve saa kraftigt
!) I Naastrands-Salen ssulde Menedere, Mordere og Forfsrere af Andres Hu-
struer evigt pines, medens de dydige Skarer" skulde bo i Gimle. Se og
hvad ovenfor (S. 173) er anfsrt i Note I.
’) I Beowulfdigtet v. 223 stilles derfor ogsaa Jotner og Alfer (euten»B «n<l
?lle) sammen som onde Vcesener.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
