Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Alfer. Diser.
i Folketroen, maa de i den crldre, hedenske Tidsalder have spillet en saare
vigtig Rolle; man sinder ogsaa, at der anstilledes Blot eller Ofringer for
dem. Til Alferne kan man ogsaa henfsre andre i vore Forfcrdres og til
dcels i vor nuvcrrende Folketro levende Versener af lignende Slags, som
Nykken (lln^kr), Fossegrimen, Kvernkarlcn eller Kvernknurren, Vwse
nrr, der tcenktes at beboe Elve og Fosstr, Landvlrtterne, der beskyttede
hver sin enkelte Dccl af Landet, Fylgjerne, der i Dyreskikkelse gik forud
for hvert enkelt Menneske, og oftest viste sig i Drsmme; og Diserne eller
Hamingjerne (Lykkegudinderne), ogsaa kaldte Fylgjer, der somoftest be
tragtedes som udsendte af Nornerne deels for at beskytte, deels ogsaa for
at forfslge det enkelte Menneske eller hans Slcrgt gjennem Livet. Ogsaa
til dem holdtes scrregne Offringer, kaldte Diseblot.
Den her skildrede Tro og Neligionslcere dannede i Norden ikke Gjen
standen for en afsondret Preste-Kaste eller Preste-Forenings hemmeligheds
sulde Overleverelstr, ligesaalidt som de dermed forbundne Offring/r kun ud
svedes af en scrrskilt Prestl’stand. Tet er allerede viist, hvorledes Folkets
egne Hsvdinger tillige forrstod Offringerne, og hvorledes den prestelige Vcrr
dighed oprindelig endog udgjorde en Dccl af den fyrstelige eller Hovdingernes.
Det er heraf noksom klart, at Religionen i egentligste Forstand var Folkets
Ejendom, at den fra fsrst af maa have udviklet sig hos Folket selv, og at
den ikke — hvad Flere, paa Grud af de uheldige Forssg, der lcengere nede
i Middelalderen anstilledes paa at give den en historisk Udtydning ’), have
troet — er indfsrt blandt vore Forfcedre ved en indvandret Koloni af
Prester eller Preste-Hovdinger. - Den samme fremgaar ogsaa af Aasa-Reli
gionens Forekomst hos alle grrmaniske Folkeslag uden Undtagelse, og af de
indbyrdes Afvigelser, der findes mellem de enkelte germaniske Nationers scrr
rgne Religionslcrrdomme, thi just disse Afvigelser lcrgge for Dagen, at Re
ligionen, ligesom Sproget, er medbragt fra Urhjemmet, og har ftit udviklet
sig hos enhver enkelt Nation i det nye Hjem. Tet er derimod allerede oven
for viist, hvorledes de senere Tiders forandrede og mere udviklede Forhold
paa flere Steder synes at have afsondret Hevdingens Vcrrdighed fra Reli
gionstjenerens, ligesom det i og for sig synes rimellgt, at Religionssagnene,
eftersom de begyndte at blive mangfoldigere og at afvige fra den ovrindelige
Enkelthed, ogsaa efterhaanden maatte antage et hemmelighedsfuldere og mindre
forstaaeligt Prcrg, og gjere en sceregen Klasse af Prester eller Lcrrere nsd
vendig. I Norge og paa Island synes dog en saadan Preste-Klasse ej
at have vcrrel til. Derimod er det ikke usandsynligt, at en saadan har vcr
ret forbunden med den senere Frauja- eller Frey-Dyrkelse, der virkelig, ester
de os deraf opbevarede Trcek at dsmme, i Norden maa have virret et fuld
stcrndigt Mysterium.
’) Nemlig iscer af Snorre i Indledningen til Snorre-Edda og i Ynglinga-Saga.
Se herom iscer n«ste Afsnit § 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
