Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Orakler.
fcerre, og dm kunstigere indrettede Holmgang. Som Gudsdom ncrvnes og
saa Gaaen under lordstrimmel, det vil sige under en lav, lsseligen opstillet
Bue af frisk opskaaren Gronsvcrr; hvis den blev staaende, havde den, hvem
Proven var paalagt, frigjort sig, faldt den, ansaaes dette som Tegn paa, at
den mod ham gjorte Beskyldning var sand Som Gudsdom for Kvinder
ncrvnes ogsaa paa et eneste Sted den senere i den tidligere christne Periode
brugelige Skik at tåge Stene oft af en togende Kjedet med blottet Haand og
Arm ; ved uskadt at gjere dette, rensede man sig for en given Beskyldning
Det var naturlig:, at man ved Gudernes Hjelp ogsaa forssgte at er
fare, hvad Fremtiden bar i sit Skjsd, eller at hente etslags Orakelsvar.
Dette kaldtes at gaa til Frett (frett, af at fregna, fritte, spsrge ; angel
sarisk fyrht, af frig-nan), eller at spsrge Spaadom, og det ffeete paa flere
Maader. En af disse beskriver allerede Tacitus. En Green hugges af
et Frugttrce og skjcrres igjen op i Smaakviste, som mcerkes med visse Tegn
og spredes paa Lykke og Fromme ud over et hvidt Klcrde; derpaa gjsr
Heredets Gode, hvis Sagen angaar det Offentlige, eller Huusfaderen, hvis
den kun vedkommer det Private, en Bon til Guderne, tåger, med Ojnene
lostede mod Himlrn, enhver Kvist tre Gange op, og udtyder dem efter de
forut ankagte Mcrrker" 3 ). Man gjenkjender heri ganffe, hdild der i vore
Oldskrifter, dog üben narmere Beskrivelse, kaldes at flrlde (o: udsprede)
Blotspaan" 4)+ Oprindelig har man neppe mcrrket Kvisterne, men kun
iagttaget deres indbyrdes Stilling til hinanden og de Figurer, be dannede,
thi disse Figurer kunde let banne Nunebogstaver, hvilke, som bekjendt, alene
ere sammensatte af lcrngcre og kortere Streger Cstafir). Man raadspurgte
ogfaa ved etflags Lodkastning i Vegtstaal, og vel paa endnu flere andre
Maader 5). Dyr, helligede Guderne, kunde og, som det synes, varsle om
Fremtiden, iscrr Heste, der oftere selv synes at have nydt etslags guddom
melig Tilbedelse, og, hvor Frey-Tilbedelsen var den herskende, fornemmelig
’) Lardslasaga Cap. 18.
2) Gudrunarkvida 3 i den celdre Edda.
3) Udtrykket at gaa til Frett" forekommer i det gamle Kvad Vellekla af Skal-
den Einar Skaaleglam om Haakon Jarl, se 01. Tryggv. Saga Cap. 71.
Frett forekommer under den angels. Form l>rl>t i Kong Knuts Lov om
Hedenfiab" (Thorpes Udg. S, 162», hvor der forbydes at dyrke hedenske Gu-
der, Sol eller Maane, Ild eller Flod, Kilder eller Stene eller Traeer, eller at
ynde Trolddom eller fremme Mordvcrrk eller omgaas med Blot eller
2) Tac. Germ. c. 10. En lignende Fremgangsmaade berettes af Ammian (XXXI,
2), om Alanerne.
4) Den fsromtalte Gaaen til Frett, som ncevnes i Vellekla, kaldes i Fagrstinna
at fsloe Blotspaan" (Cap. 48).
En saadan Spaadomsvegr fik den feromtalte Skald Einar Skaaleglam af
Haakon Jarl, see lomsvikinga Saga Cap. 42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
