Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Trolddom.
*
vare ham helligede Spaadomskunst udovedes og, tildecls under sceregne
Ceremonier, af enkelte saakaldte ftemsynede Mcrnd, og fornemmelig af Spaa
kvinder eller de saakaldte Våler eller Vplver, der i den hedenske Oldtid
node en overordentlig Anseelse
Med det sidste Slags Spaadom var ogsaa Trolddom nsje forbunden.
De Ceremonier, hvorved det Tilkommende udforskedes, var selv Trylle-Ce
rrmonirr, og naar Valen udforte dem, da udovrde hun tillige Trolddom.
Fra Udforskningen af Fremtiden til Udtalelsen af et vist Onske eller en
hojtidelig Forsikkring om hvad Fremtiden skal bringe, er der kun et kort
Skridt. Derfor kaldes ogsaa Trolddom i Almindelighed Fjylkynge, d. e.
Kyndighed i Mangt og Meget, og hvor Odin fremstilles som Trolddommens
Fader eller Ophavsmand, nccvnes som Gjenstand for denne Trolddom og
saa Fremtidens Udforskning Ved stig Trolddom troede man at kunne
paahere Andre Ulykker, dsve Vaaben, vcekke Elskov, o. a. d.; alt dette, siger
Snorre, skete ved det Slags Runer og Sange, der kaldes Galdre
Disse Galdre vare altsaa ligefrem, hvad Romerne kaldte incanwtwnes,
hvilket ogsaa Ordet i og for sig selv betegner; heraf seer man og fremdeles
et Veviis paa den magiske Kraft, vore Forfcedre i Hedendommen tillagde
Skaldekunstm. Om de i denne Anledning omtalte Nuner" virkelig skal
betegne de bekjendte saaledes kaldte Bogstavtegn, eller kun, hvad der ligger i
Ordet, Mysterier, er uvist; dog ncrvnes forskjellige Slags magiske Runer
udtrykkeligt i vore gamle Eddakvad Et eget Slags trolddomsagtig An
vendelse af Skaldekunsten var det saakaldte Nid eller Nidvise, ved hvis
Afsyngning Forfatteren troede at kunne paahexe den, hvem den gjaldt, alle
haande Ulemper, foruden den dermed forbundne Skjendsel^); undertiden ned
skrev Digteren et sligt Kvad med Runer og hcengte det op paa en Stang,
eller oprejste en Stang med visse symboliske Tegn (f. Ex. et Hestchoved)
under hsjtidelige Forbandelser mod den, det gjaldt; dette kaldtes at rejse
Skaldstang eller Nidstang. Man troede derved ej alene at kunne tilfsje
sin Fjende Skjendsel, men ogsaa at vende alle Landvcetters Afsky og Vrede
imod ham 6).
Som den virksomste, men og som den skjendigste, af al Trolddom an
saa vore Forfcrdre den saakaldte Seid. Hvorledes den udovedes, er ikke
’) Se iscer Hrafnkel Freysgodes Saga.
2) Se iscer Erik Redes Saga Cap. 5.
3) Yngl. Saga Cap. 7 og Slutningen af Håvamål.
4) Galdr, af gala, der just bruges i Betydningen incantare
4) Se iscrr Sigrdrifumåi.
5) Se Thorleif larlestalds Historie i 01. Tryggv. Saga 111 S. 89 fgg.
«) Egils Saga Cap. 60. sammenl. celdre Gul. 3ov Cap. 29, jevnf. Sverres Chr.
Ret. Cap. 98. Saxo S. 203.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0208.html
