Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saga-Vnsen.
de stille afsondrede Dale hsrte mindre til den Larm, og saa mindre til det
brogede Liv, der fandt Sted paa Nationernes storre Tumlrplads i Syden,
Me Trang til at opbevare, deels for at den rj skulde glemmes, deels som
et Middel til selskabelig Underholdning. Vi finde Saga - Vesenet allerede
organiseret paa Island strax cfterat det var coloniseret ved Nordmccnd —
thi uden et organiseret Saga-Vcesen vilde man ikke kunne have saa omsten
delige Beretninger, som der virkelig håves, om Begivenheder, forefaldne i
Coloniens celdste Tider; — delte riser, at den samme Skik, at opbevare
og fortcrlle Sagaer, maa vcere medbragt as Nybyggerne fra deres tldkgcre
Hjem i Norge. Den vilde dog nrppe hrr have opstaaet, hvis ikke vore For
fcrdre havde hast en scrregen Sands og Tilbsjelighed for dette Slags Un
derholdning; og man kunde maaskee for densMlde hos vore Forfcrdre finde
det bedste Beviis deri, at Saga endog ncevnes i deres Oldkvad blandt de
meest anseede Gudinder eller Aasynjer, og hendes Bolig, SMvabekk, ftm
en as de 12 Gudeboliger. Dm yngre Edda ncevner hende ncest Fngg;
Saga", heder det, «bor paa Sskkvabekk (den synkende Bcek), det er en
anseelig Bolig" og i den Eldre Edda siges der:
Sokkvabcek heder den fjerde, (nemlig Gudebolig)
hvor svale Belger
skvulpe over Sanden,
hvor Odin og Saga
drikke alle Dage
glade af gyldne Kar
Ten Gudinde, der agtedes saa hojt blandt Wser og Aasynjer, at end
og Odin selv, ester hvad det lader til, raadspurgte hende og glcedede sig
ved hendes Selstad: hendes Bedrift maatte ogsaa vcere anseet og hsjagtrt
hos det Folk, der dyrkede hende. Men ligesom Gudindcn Saga synes at
vme saregen for vore Forfcrdre, og ej ncrvnes i de tydske eller svrige nor
diske Gudesagn, saaledes er Saga-Vcesenet selv scrregent for Nordmccndrnes
Cultur-Udvikling
l) Sn. Edda Cap. 35.
2) A3ldre Edda, 6rimniBm»l Str. 7.
’) Odins og Sagas daglige Sammenkcmst er mcerkelig nok. Thi Saga optrcrder
der aabenbart enten som hans Hustru, eller som hans Datter, eller som det
kvindelige Vasen, der udfylder hans Virksomhet, som Skaldflabets Ophav.
Men falder Odin som saadan sammen med Brage, synes Saga ligeledes at
falde sammen med Idun, Brages Hustru, hvis Mbler stcdse foryngede Gu-
derne. Og hvad var naturligere, end at man billedligt fremstillcde den Udsde-
lighed, Poesien og Historien ene kan give den, daadrige Mand, som en stedse foryn-
gende Frugt? I Iduns eget Navn ligger endog Begrebet om denne Foryn-
glse som Forevigelse gjenncm Sang og Sagn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
