Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Vandssning. Begravelse.
16. Skikke og Scrdvaner.
Om vore crldste Forfedres Skikke og Sædvaner indeholde de spar
somme Efterretninger, vi endnu have tilbage fra den celdre Periode, kun
saare lldet, der kan tjene til nogen vcrsentlig Oplysning ; hvad der forefindes,
Mer dog hen paa, at de i det Hele taget vare de samme, som de, vi af
Beretninger fra Hedcndommens sidste Tåge lcrre at kjende, og af hvilke
forskjellige Trcrk i det Fslgende ville blive skildrede. De religisse Skikke
ere allerede omtalte; til dem stutte sig paa det Nsjeste de Skikke og Sæd
vaner, som ledsagede Menneskets Fodsel og Dod. Naar Faderen havde
antaget det nyfsdte Barn og bestemt sig til at opfode det, blev det, som
man af enkelte Udsagn kan ste, allerede i Hedendommen underkastet en hoj
tldellg Renselse med Vand, hvorved det ogsaa fik sit Navn; dette var altsaa
ctstags Daab, og kaldtes Vand-Dsningen ’). Den oprindelige germaniske
Begravelsesmaade bestod i at bramde Liget og siden gjemme Benene og
Asken len Gravhsj. Allerede Tacitus omtaler dette. Ved Ligenes Be
gravelse", siger han, finder ingen synderlig Pomp Sted. Man iagttager kun,
at der til Baal for anseede Mcrnds Lig bruges visse bestemte Slags Ved.
Vaalet tildcekkes hverken med Klcrder eller med vellugtende Sager; kun lceg
ges den Afdsoes Vaaben, undertiden og hans Hest, med ham paa Baalet;
siden rejses en Hoj af Torv over det Hele som Gravsted" 2). Det heder
ogsaa om Odin, at han bestemte, rfter den hos Wserne brugelige Skik, at
alle dsde Mcrnd skulde brcrndes med de Kostbarheder, de i Livet havde
ejet; at Asken skulde kastes i Havet eller graves ned i Jorden; at man
over anseede Mcend skulde rejse Gravhsje til Erindring om dem, og at man
desforuden skulde hcrdre de mest anseede Mcrnds Gravhoje med Vautastene.
Endog i Gudesagnene selv tales der om Balders Begravelse og Vaalfart,
hvorledes han blev brcendt i sit Skib med sin Hest og ovrige Klenodier.
Om de Afdodes Opbramdelse paa Baalet handles ogsaa ellers baade i an
gelsaxiste og norske Oldskrifter, ligesom og de fleste Begravelser fra Heden
dommen, der findes i Norge og det egentlige Sverige, indeholde Levninger
af brcendte Lig. Men en Forandring i denne Vegravelsesmaade indtraadte,
idetmindste for de fornemmere Mcrnds Vedkommende, samtidigt, som det
synes, med Kongenavnets Indftrelse, og, maaskee tillige, efter hvad det lader
til, i Forbindelse med den fsromtalte Frauja- eller Frey-Cultus. Snorre
Sturleson siger nemlig derom i sin Indledning til Gnglinga-Saga! Ten
orste Tidsalder kaldes Brcrnd-Alderen; da skulde man brande alle afdode
Mcrnd og rejse Bautastcne efter dem. Men efterat Frey var bleven hoj
’) Se Harald Haarfagres Saga hos Snorre Cap. 49.
2) Tacitus Germ. Cap 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
