Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Hyndluljod.
or<-J? 9
som Vrudstykker af uafhamgigr Wttetavler, og uden i mindste Maade at
maatte scrttes i Forbindelse med Nor og Gor, der selv ere opdigtede Person
ligheder, — fortjene Tiltro og kunne benyttes til Historiens Udfyldning. Hvad
runcknn I^ore^r saaledes indeholder om Thrond som Stamfader for den
throndhjemske. Hord som Stamfader for dcn hsrdske, Nugalf for den ryg
fte, Thrym for den egdske (Thromsske), Raum for den raumske, Vrand
for den gudbrandsdalske, Alf for den alfheimske, Hsd for den hadelandste,
Hadding for den haddingjadalske og Ring for den ringel ikste Fyrste-A3t, er
kun at anste som ethnographisk Digtning, og hine Konger som Sagn-
Eponymer; Enkelthederne i Beretningen om deres Mtmcrnd stemmer ikke
engang ganske med, hvad vidtlsftigere og uafhcrngige Sagaer berette
kunclinn Noi-eFr kan altsaa i sin Heelhed aldeles ikke liegges til Grund
for Norges indre Oldhistorie, og navnlig maa der slaaes en Streg over
de fsrste Led af de der meddeelte Slcrgtrcekker. De sildigere Led kunne
blot benyttes for det Tiosrum, hvori de falde’, nemlig de ncermeste Aar
hundreder fsr Harald Haarfaare eller det INde Aarhundredes Begyndelse.
Men foruden disse Dele af ?undinn er der og, hvad ovenfor (S.
69) er viist, en sceregen Afdeling, som aabenbart er hentet fra det celogamle
genealogiske Digt Hyndluljod, og denne, saavelsom det hele os endnu i Flat-
Bogen selv opbevarede Digt, er os her af yderste Interesse, forsaavidt
som de virkelig synes at ovregne, hvad man maa antage at have vceret de i
den nordisk-germaniske Hedenold meest anseede Fyrstestcegter, og tillige anty
de den Forestilling, vore hedenske Forfcedre maa have gjort sig om disse Slcrg
ters Oprindelse og indbyrdes Forhold. Sammenligningen mellem Hyndlu
ljod og runclinn viser imidlertid at det sidste indeholder mange
Tilsetninger, der maa hidhsre fra sildigere Tider, og som aldeles ikke boere
Egchedens Prceg. Hyndluljod maa derfor her betragtes som den egentlige
Hovedkilde, hvilken meest passende kan benyttes som Udgangspunkt for Frem
stillingen af vor Sagnhistorie. Dette Kvad lader Freyja komme med sin
Mdling og Dyrker Ottar den unge til Istunkvinden Hyndla’s Hule, og
opfordre hende til, i Forening med hende at opregne de Herskeres Mttrr,
som ere nedstammede fra Guderne", og iscrr Ottars egne Forfcedre. Hun
vedbliver:
Nu maa du ftemsige
Forfcrdres Tal,
Mcrndenes Mtter,
hvilken er Skjoldungers,
hvilken er Skilfingers,
nu maa du melde om
F. Ex. hvor Hsrds Son kaldes Issur, Fader til Hjsr og Farfader til Hjorleif
kvennsame. Halfssaga, der meddeler Sagnet fuldstaendigt, kalder Issur en Sen
af Agvald, Rogalands Konge, hvilket maa vare mere overeensstemmenoe med
Sagnets egte Form (Cap. 2.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
