Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Anglingcr
nymus, og dette Navn har saaledes fornemmelig en etbnograpbisk Betydning,
medens Skjoldunge-Navuet nærmest knotter sig til en vis, hos flere mellem
og syd-germaniske Mationer brugelig Sedvane. Fra Ing" eller Ingvi"
have rimeligviis alle ingvinske eller gotiske Fylstc-sMter oprindelig regnet deres
Herkomst, og der mangler heller ikke Grempler paa at Navnet er anvendt
om flere end een Wt Paa den Maade kunde ogsaa Skjoldungerne med
god Foje kaldrs ynglinger, og i Beowulf-Digtet benevnes virkelig, som oven
for er viist, Skjoldungrfyrsten i Scedenigg (Skaane) Ingvlnernes Herre".
Imidlertid har den scrdvanlige Sprogbrug i vore Oldstrifter indskrenket
Wglingernes Navn til en enkelt Fyrstestamme , den merkelige Wt, der ef
ter Sagnet indsattes af Odin selv i Herredømmet over Svithjod, der op
rettede Helligdommen i Uppsala, og som siden i Tidens Lol’ fandt et nyt
Hjem i Norge, hvis Kongelrone den gjcnnem flere Aarhundreder bcklcrdte.
Er det nu end ikke alene rimeligt, men endog i hojeste Maade sandsynligt,
ja tilderls beviisligt, at Sagnet bar sammrnkjedet forskjellige saakaldte
linge-Mter eller gotiske Kongr-Mtter til en eneste, ligesom ved Stjoldun
gerne, saa er dog dette Sagn selv desuagtet ved sin hoje 3Mde afden storsie
Interesse, og det antyder dog stedse et F^llcsskad i Kultus eller Tradition
mellrm de enkelte Wtter. Derfor maa vi saavel her som i det Folgende
offre det den hojeste Opmarlsomhed.
Sagnet om Hngve og Mglingernes forste Optnrden i Svithjod for
tcrlles udforligst af Snorre i hans Wglinga-Saga. Han omtaler forst
Odin og Wserne, hvilke han, idet han soger at forklare Gudesagnene paa
en historisk Maade, udgivcr for et virkeligt Folk, og, forledet ved den til
feldige Navnlighed, henforer til Asien, ved Tanais. Han forteller, hvor
ledes Wserne og Vanerne laa i Ufred med hinanden, indtil de endelig slut
tede Fred og gjensidigt Mede hinanden Gisler. Wserne, heder det, sendte
Honer og Mimer, Vanerne Njord og hans Son Frey. Odin gjorde
Njord og Frey til Hov-Goder; Freys Datter var Freyja, som var Blot
gydje. Medens Njord var hos Vancrne, havde han haft sin Syster til
Ggte, thi det var tilladt der ; deres Vom vare Frey og Freyja ; hos Wserne
derimod var Vgteskab ftrbudtt niellem saa nare Fra-nder". Snorre beretter
endvidere, hvorledes Odin as Frygt for Romernes Erobringstog flytlrde
med sine Hovgoder og meget andet Folk forst til Garderike, siden til Sax
land, som han tilegnede sig, og hvor han satte nogle af sine Sonner til
x) Her sigtt vi ej til den fencre @falbe=©prøgt>ntg, ber tillod at anvende alle
siige Mttcnaune om enhver Fyrste i Fleng, men til hvad der allerede forekom-
mer i «ldgamle Kvad, som f. Er. i HeJgakvi^a Hun(lings])ana I. Str. 54,
hvor Vslsun^en Helge kaldes Mgves Mttcstav i allslali- Vussvi»), og i si^urlin–
kvfta 11. Str. 14, hvor Volsungen Sigurd ligeledes kaldes Yngves A3tling
(Vllssv» kom).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
