Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Odins forrevne Vandring.
k. «r*
Landsberrer. Derfra, beder det, drog ban norb til Soen o^ Ooffltte sig i
bet cfrcr barn opkaldtc Odense paa Fvrn. A>rfra sendte han ©rfjon nord
over Sundtt for «t lede rftcr Land , bun forn til MM i £t>itbjob, og er
b^erlH-be sig nu Solund eller Sjeland, saaledes font det ovenfor er omtalt.
Ta Odin", vedbliver Sagaen, «horte at der oster bos Gylfe var gode
Landsvilkaar, drog ban did, og maatte Gylfe slutte Forlig med Wserne,
fordi ban ikke havde Magt nok til at gjore dem Modstand. stjont de gjen
sidigt spillede binandrn mange Puds. Odin opslog sin Bolig ved Logen
(Melaren) paa det Sted, ber senere kaldtes gamle Sigtuna, og indrettede
der et stort Hov og Blot ester Wsernes Sedvane, ligesom han og tilegnede
sig hele den Landstrekning . han kaldte Sigtuna. og gav Hovgoderne ’gode
Boliger" ’).
Sagaen fortsetter ,nrd Fortellingen om Odins og Msern^s Kunster
og Ferdighedcr, f. Gr. at skifte Udseende, tale i Vers, slåa sine Fiender med
Blindbed. dove Vaaben, lade Sjelen fare ud af Kroppen til fjerne Ggne i
Dyreskitkelser, medens Kroppen selv laa som dod, slutte Ild med blotte Ord,
vende Vindene. Ter nevnes om hans Skib Skidbladner, om Mimers Ho
ved, der gav barn mange Underretninger; det beder at han plejede at sette
sig under Galgerne, bvorfor ban kaldtes de Hengtes Herre; han forstod
Galdre og Sejd; han vidstc hvor Skattene laa skjulte i Jorden og kunde
mane den,, som bevogtede dem, til at give slip derpaa "). Dernest omtales
’) Yngl. S. Cap. 4—6.
Vngl. S. Cap. 7. Ved Sammenligning med det sidste Afsnit af den crldre Eddas
Illivl»!N!>!" (1.W— 165) i hvilket Odin opregner bvad han ved sin Runekyn-
dighed formaar at udrette, opdager man let at dette er Kilden til Fremstillin-
gen i Vngl. S. Cap. 7. Det fsrste Vers i hiint Afsnit (139) er i flere Henseen-
der mcerkeligt, isaer ved det Lys, det baad? kaster paa Cercmor.ierne ved Offring
til Odin. og paa den dunkle Uggdrasils-Mythe, hvorom der allerede ovenfor
(S. 163) er talt noget. Verset lyder: leg ve.d at jeg hang paa Vindges Tror
hele ni Natter, saaret med Geir og given til Odin, selv til mig selv; paa det
Trer, om hvilket Ingen veed, af hvis Roddcr det oprinder". Odin havde alt-
saa, som man troede, selv paa en mystisk Maadc iudstiftet en Offring til sig,
der bestod i at den, der offredes, ej alene h«!>gtes, men ogsaa gjennemboredes
med Geir; en saadan Offring blev just Kong Vikar (se nedenfor H li) un-
derkastet, og naar Alt kommer til Alt, sigtes vel hertil med Snorres Tale om
at Odin lod sig merke med Geirsodd. Hvad ellers Udtrykket paa Vindges
Trce" (vinbga inciVi å) angaar, da kan man ogsaa oversatte det paa det vin-
dige (af Vinden gjennemsusede) Trce", eller paa den Vindiges Troe". Hvor-
ledes man nu end tåger det, maa dct vel forklares ved Galgen", t£>t det
kan ikke vccre forskjelligt fra Vinga meidr", hvilket allerede Thjodolf (i 9de
Aarhundrede) brugte i fit $nglingata( (V«gl. Saga Cap. 26) som Om-
skrivning for Galgen", og som vel og har Hensyn til den i Atlamaal
omtalte Vinge (maastee selo en formummet Odin), der skildres som runekyndig
og truer Niflungerne med Galgen. Til hiint Vers sigtes ganjle bestemt i
14 *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
