Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 Vilkaarlige Mythcforklannger.
«Disse Sagn (om Mserne)", heder det i Slutningen , maa ikke glemmes,
saaledes at man derved skulde berove Diktekunsten de gamle Omskrivninger,
Hovedskaldene bave anvendte inen christne M^rnd skulle ikke derfor tro p**
de hedenske silder eller Sanddeden af Sagnei^e. anderledes, end der i Bo
gens Indledning er anført". I denne Indledning tales der vidtloftigt om
de forste Mennesker, Adam og (sva, Noad og Syndfloden, Babels Taarn,
Zoroaster og Troja, der nu (ter t»i( sige, paa te seldschuliske Tyrkers Ti
der) kaldev Turkland", der tvfto» af 12 kongedømmer og en Overkonge,
«fra hvilke Hovdingcr alle Fyrster i Verdens nordlige Deel regne deres ?O’r,
og scrtte Stadens Fornl^rnd i Gudemes, Fal, navnlig Priamus som Vo
ten". Der tåtes endvidere om Saturnus, der udgivrs for Njord, og om lupi^
ter; om Priamus eller Odin, hvis Kone hed Frigg, efter hvilken Niget
kaldtes Phrygia, om Thor, der tilegnede sig Thrakien eller Thrudheim, og
om dennes Mm^nd, (i hvis Navne forst gjenkjendes fire af hans egne Tilnavne,
dcrpaa hans to Sonners Navne,) endelig om Sceaf og hele det angelsariske Slcrgt
register til Voden eller Odin, hvilken allsaa bliver ten anden Odin. Denne
yngre Odin, heder det, stygtede for Pomvejus og til de nordlige Lande, hvor han
gav siw: Sonner te crldre G.iders Navne,- ban kom til Sarland, hvor han
lndsatte tre af sine Sonner, hvis Navne alle gjenkjendes i de angelsariske
Genealogier, til sti)rere; fr.i Sarland gik han til Neidgotaland, hvor han
satte Skjold til Hersker, derfra til Svitbjod, hvor Gulfe underkastede sig,
og hvor Odin nedsatte sig i Sigtnna og indrettede sig paa samme Maade
som han havde haft det i Troja. Apan havde med sig sin S^’n ?j:’gve, tev
blev Konge i Svithjod, og fra hvilken de Mtter, der kaldes ynglinger, ned
stamme. Endelig drog han nord til Havet, og satte sin Son Srming til
Hersker i Norge. Og, hedir det, af te i Sl^rgtregistrene optegnedc Navne
kan man see, at Navnene have fulgt me) Dungemaalet, og ilt Merne have
baft Tungen nord med sig hid i L.lndene, i Norge, Svithjod, Danmark
eller Sarland".
Denne Forklaring afviger kun i mindre vigtige Enkeltheder fra den, der
fremsettes i Zjnglinga-Saga. Hoved-Afvigelsen bestaar deri, at ?Esernes
gamle Hovedborg i Gddas Forklaring er Troja i Phrygien. i Mlingasa
gas dcrimod henfores til Egnene ved lldlobet af Tanais. Forresten kan
Mglingasagas Forklaring ligefrem ansees for et Udtog af Eddas. Afvi
gelsen grunder sig vistnok paa en hos Snorre, eller Kglingasagas For
fatter selv opstaaet, ved sundcre bistorisk Kritik frembragt Tvivl om Zlime
ligheden i at Odin skulde have hersket i Troja p.m en i den romerske Hi
storie saa bekjendt Tid, som Pompejuss, og om Muligbeden af at Aase.
Vandringen kunde verre en ulkommen Folkevandring: han har dersor kun
flyttet ham til Egnrne iwldmfor det sorte Hav , og fremstiller Mserne kun
som en Preste-Koloni, De angelsariske Slagtregisire fra Woden og Seeaf,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
