Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Vilkaarlige Mythcforklaringer.
lagde han alle sine Indt<rgter, baade sand og «osore; derved grundlagdes
Fppsala-Aud". drr sidenefter stedst vedligeholdtes. I hans Dage oprettedes
Frode Freden ; da var der gode Aaringer i alle Lande, og det tilskreve
Svierne Frcy; han blrv saameget mere dyrket end andre Guder, som Lands
folket i hans Dage formedelst Freden og de gode Aaringer var rigere end
for . . . Frey benawntes ogsaa Yngve ’); Angvenavnet brugtes siden i
hans Mt son, Fyrste-Navn, og hans Mmccnd kaldtes Ynglinger. Frey
fik Sott, og da det led til Enden med ham, anvendte hans Mcrnd folgende
List: de lode faa Mcrnd komme til ham, opforte en stor Haug med tre Glug
ger, bragte efter Freys Dod hans Lig hemmeligen md i Haugen, og bevog
tede det der tre Aar, idet de foregave for Svierne, at Frey levede. Al
Skatten heldte de md i Haugen, Guldet gjemte den ene, Solvet den anden.
Kobberpengene gjemte den tredie Glug. Aaringen og Freden vedbleve. imid
lertid stod Freyja for Blotene. Da endelig alle Svierne havde erfaret at
Frey virkelig var dod, men de gode Aaringer og Freden desuagtet vedblrve,
troede de, at det saaledes fremdeles vilde blive, saalcrnge han var i Svi
thjod. De vlldc derfor ikke brcrnde ham, men kaldte ham Vrrdensgud og
blotede sidenefter meest til ham for et godt Aar og Fred". ").
Man behover ikke engang at vcrre fortrolig med den Maade, paa hvil
ken de norsk-islandske Historikere i den christelige Middelalder sogte at give
de hedenske Myther, der ellers vilde stode an mod deres Nettroenhed, men
som de dog saa gjerne onskede at opbevare, en historisk Forklaring; man be
hover ikke engang at kjende den Iver, hvormed alle okcidentalske Folks Hi
storikere paa hiin Tid — vore Forfcrdre iberegnede — sogte, eftcr Romer
nes Errmpel, at udlede deres Nations Herkomst fra Troja og Troerne, for
at skjonne, at den hele Fremstilling hos Snorre er et vilkaarligt og tillige
uheldigt Forsov paa at underskyde de ieldgamle germaniske Myther en lokal
historisk Betydning. Dmil behover man kun at kjende Aasa-Mytherne selv,
saaledes som de ere os opbevarede i Oddacrne, og deres Fcellesskab for
alle germaniske Nationer. Vilkaarligbedm fremtrcrder allerskarpest deri, at
endog flere af Gudernes himmelske Boliger, som Noatun, Himinbjorg, Brei
dablik, ere henforte til Svithjod, og na-vnes ved Siden af Uppsala ; i Hen
forelsen af Odins forcgivne Vandring til en bestemt Tid, og i den Afvi
gelse fta de egte Mythcr, der ligger i Beretningen om Odins og de ovrige
Msers Dod. On ypperlig Kommentar til den ovenfor meddcelte Fremstil
ling indrholdes desuden i de Bemerkninger, hvilke enten Snorre selv eller
en samtidig Historiker af samme Skole har indstroet paa enkelte Steder i
den saakaldte yngre Edda, deels som Indlrdning, deels ved Slutningen.
>
l> Der tilfsjes i Yngl. S. Cap. A) ogsaa Formen Vnssuni d. e. In^vini.
Sammesteds Cap. 12—14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
