Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Prove 0;] Prij.’. SJanev.
den Maade, paa dvilken Frey dyrkcdes. sinder en Sandseligbed lagt for
Tågen, der ellers ej stemmer overeens mcd vore Forfadres Levemaade og
Aandrn i deres Myther, men dcrimod ganske med Slaverne crldre Natio
nalckaraltrer ’). Oasaa tit Frwja har man en tilsvarende slavisk Prijc.
Og l’er maa det da endelig erindres, at just de med Freu i Wser
nes Tal optagne Guder kaldes Vaner, medene de lscbudiske Folkeslag
endnu stedse I’cnæiMic alle slaviske Natwner med Fellesnavnet Sa?itc
(VNl,l?!«l»<!l,). Tet er altsaa i sig selv ikke usandsynligl, at den siregne
Frauja-Kultus har udviklet sig hos Goterne ved Ofterligning as Slaverne,
og at den siden, forenet med Nerthus-Tyrkelsen, har antaget en saregrn
Charakteer og frembragt nye $fftfcf6p
5. Frode og Frodc-Frcdcu.
Tet er allerede forhen omtalt, at Hnglingasaga lader Frodc-Freden
blive oprettet paa samme 3id, som den, paa hvilken Frey oprettrde Trinplet
i Uppsala. Om denne Frode-Fred og dens Stifter, Hleidrekongen Fred-
Frode, var der i Oldtiden over hele Norden mange mcrrkelige Sagn. Det
crldste meddeles i den yngre Edda, og indeholdes i det Kvad Grot
tesangen. Frode, fortelles der, rar en Son afFridleif (»! Fred-^evnereil),
og en Sonneson as Skjold. Hos Kong Fjolner i Svichjod, Ingvefreys Son,
kjobte han Tra-lkvinderne Fenja og Menja’), som han satte til at dreje
en Tryllekvssrn, der havdc den Egenskab at den fremlnalVde Alt, hvad man bod
den male. Han lod dem male Guld, Fred og i>yksaligbed; da var der saa
stor Fred, at Ingen maatte voldelig anfalde den andin, om han endog
nwdte sin egen Faders eller Broders Vanen:and; drr var ingen Ti v eller
Nansmand, saa at en Guldring kunde i lang Tid henligge paa lalingehede,
uden at nogen vovede at stjcrle den. Frode selv sad paa Zligdoin, ftv paa
Tunn", som det i Kvadet heder, indtil han blev uma-ltelig, og ikke vilde
unde Ternerne langer Frist end Gjogen tiede eller et Kvad kunde k^rdes.
3a tilmalede de ham Ufred; en Sokonge overfaldt og drcrbte ham. Ta slut
tede Frode-Freden ’).
Svantevit eller Svjatovid? I saa Fald kunde ogsaa den med Frey-Dyrkclsen
saa hyppigt forekommende Dpfeden af hellige Heste forklares; thi for Svan
tevit holdtcs, som bekjendt, en hvid Hest.
) Frey (I^ncco) forestilledes ifslge Adam af Bremen i Uppsalatemplet cum in
genti Priapo.
*) Fenja, eg. Fenia, er dannet af Fen eller feni, SuiH; Menja, eg. ni», af
Mani, Smykke. genja; ogiWenja: ©ulb er attfaa ,Myrguld" og Smykkeguld".
’) Snorre, Edda Cap, 43. Sagnet tilfsjer, at Sskongen lod Ternerne male Salt
ombord paa Skibet, at derved saameget Salt frembragtes, at Skibet sank, o^
at d.’tte er Aarsag til at Havet er salt. Et lignende Sagn har vedligeholdt
sig i Norge endnu indtil vore Tider, se Asbjsrnsens og Moes Folkeeventyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>