Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Frode fredgode.
De fleste ovrige Sagn om Frode opbevares hos Saxo, der endog har
henfsrt dem til forskjellige Froder, ligesom ogsaa de i vore Sagaer opstillede
Skjoldunge-Rakker opstille tyende fredelige Froder, nemlig den egentlige Fred
frode, og «Frode den fredsomme". Den forste Frode er hos Saxo Had
dings (altsaa egentlig Njords) Ssn. Han lader ham udssre mange Krigs
bedrifter, der vistnok fsrst i senere Tider ere knyttede til Sagnet, da man
deels i flere af dem gjenkjender Beretninger, der hos andre Forfattere fra
Middelalderen tillegges andre Helte og derfor kunne kaldes staaende Ud
smykninger for Heltehistorier, deels sinder Forhold omtalte, der fsrst tilhore
en senere Tid, f. Ex. Vikingetog tilßrrtland og Skotland V). Ester at have
udfsrt disse Bedrifter, heder det, drog Frode hjem, og lbestod her en Tve
kamp, hvortil han udfordredes i et Gilde, i hvilket Frode selv hvilede paa
gyldne Puder. Da han svigagtigt rftrrstrcrbtes af tyende Kammersvende,
lod han dem binde til store Klippestykker og kaste i Havet. Han plejede at
bestrs sin Mad med knuust og malet Guld, for derved, som det hed, at
bevare sig mod Forgiftelse ").
Ten anden Frode, som Saxo omtaler, er den i danske Kongercrkker
saakaldte Frode fredgode, Fridleifs Son. Saxo fortcrller vldtloftige Sagn
om hans Barndom og Ungdom, i hvilke den ogsaa i vore Oldskrifter ncrvnte
Erik den maalspake fra Renneso spiller Hovedrollen, og som upaatvivlelig
fra forst af have dannet en egen Saga om denne, men som af den danske
Historiker vilkaarligt ere indlemmede i Fortellingen om Frode, ved hvilken
han overhovrd synes at have dvcrlet med Forkjcrrlighed, og om hvis Per
sonlighed han ogsaa sammendynger andre Sagn, der ere den aldeles uved
kommende, og hvoras flere i en mere «forvansket Form fortcrlles i vore
egne Oldskrifter, uden at engang Frode derved en eneste Gang nev
nes ’). Frode forte, ifslge Saxo, mange og lykkelige Krige, hvorved
han underkastede sig Storstedelen af Norden, Osterveg og Slavernes Land ;
han gav, fortcrlles der, gode Love, af hvilke flere i Tidens Lsb ere blevne
afskaffede, andre derimod vedligeholdte gjennem de paaftlgende Tider. Af
disse Love, om hvilke der upaatvivlelig maa have virret Sagn i Danmark,
– hvor man maaskee endog har henfsrt hele Lovgivningens Grundlag til
Fredfrode, ligesom i Norge til St. Olaf — opregnes flere, i hvilke man
gjenkjender celdgamle ogsaa i Norge brugelige Vedtcrgter, f. Er. om Opskcr-
!) Ved denne Lejlighed omtales endog en stotst Konge Mel brigde (.Vlelbrieus),
et Navn. der fsrstHilhsrer den christelige Tidsalder, da det betyder St. Bri-
gidas Tjener". Og St. Brigida levede fsrst i det 6te Aarhundrede.
°) Saro, 2den Bog S. 61—80. I de til Klipperne bundne Kammersvende turde
der maastee vare en Reminiscens af de tll Mellestenene lamkrde Fenja og Menja.
’) F- Er. Fortocllingen om Slaget mellem Goter og Huner, og om Arngrims
Ssnner, hvilken findes fuldst«endigt i Hervararsaga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
