Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Vals, Velsf, Volsunger.
lighedsviis omtales, kaldes denne ej alene men ogsaa >Viilß6B
egsoi-a, Welses Son (eller ZGtling); hvilket saalcdes tydeligt nok vidner
om at Sagnet maa have fjendt Vals eller Velse som Wttens foregivne
Stamfader’). Denne ..Vals" er nu vistnok forsvunden i de germanifke
Oldsagn, men man gjenfinder ham umiskjendeligt i de staviske som den saa
kaldte Kvcrg- eller Hyrdegud Volos, Vlas eller Veles, hvilket Navn idet
mindste aldeles svarer til det germaniske Wals" 2). Denne har vel, som
de fleste svrige Guder, oprindellg vcrret den samme som Odin, eller en egen
Personifikation as ham ; men hans Forsvinden as de germaniske Gudesagn uden
andet Spor, end det, der indrholdes i Volsunge-Navnet, synes at tyde paa,
at han kun dyrkedes i Germanernes fjerneste Oldtid, eller rettere at Navnet
«Vals" som Gudenavn enten kun kjendtes, medens de endnu opholdt sig
i Osten og stode i ncrrmere Berorelse med Slaverne, eller at det fornemme
lig tilhsrte de ostlige eller gotiste Stammer, som borde Slavelne ncrrmest,
og virkelig, hvad ovenfor er viist, neppe i mythowgisk og aldeles ikke i sprog
lig Henseende vare ganske upaavirkede af dem
Vslsung omtales som Odins udvalgte yndling. Sagnet lader ham
blive drcrbt i Gautland af Siggeir, der havde egtet hans Datter Signy,
og lader alle hans Sonner, paa een ncer, blive opslugte af Siggeirs Moder
i Meskikkelse. Den ene, der undslipper, er Sigmund, der med sin egen
Syster har Ssnnen Sinfjotle eller Sinfetle, ved hvis Bistand han hev
ner sin Faders og sine Brsdres Dsd, og indebrcrnder Siggeir tilligemed
Signy, der ej vilde overleve ham Fra Siggeir udleder saavel Fundinn
Noregr, som Skålda de saakaldte ,,Siklingers" Stamme, et Navn, som dog
kun synes at have vcrret et Appellativ for Konger og Jarler, og som blot
i) Beowulf, v. 1747 og 1787.
!) Der er en Mcrngde Ord eller Navne i det Slaviffe, der, sammenlignet»? med
de tilsvarende germaniffe, vise denne Overgangs-Analogi, f. Er. gorod eller
grad, oldn. garfcr; voloch eller vlach, tydjk walh; volod eller vlad (f. Er. i
33olobimir, asiabimir), olbn. vald: følgelig volos eller vlas, oldn. vals. Denne
Volos omtafeé i de gamle ruéftffe Annaler ved 971 i Anledning af Storfyrft
Svjatostavs Fredsflutning med Kejser Johannes; han nedbeder, hvis han svi-
ger Fredssiutningen, Forbandelse af den Gud, han tror paa, Perun og Volos,
Kvaeg-Guden. Men Svjatostav og hans Mcend vare ikke alle Slaver, altsaa
kan Volos her ogsaa have vcrret en russisk Guddom. Det er vel at merke,
at flere af de flaoiffe Ord, der $aa denne Maade svare til germaniste, synes
senere at vcrre optagne i Sproget ester disse; i saa Fald maatte Volos Ⱦre
laa nt fra Germanerne.
>) Nemlig Frauja-Tyrkelsen, svarende til Proves Kultus, se ovenfor S. 218, 219.
*) Sinfetle navnes paa det ovenanfsrte Sted i Beowulfdigtet under Navnet kl-
tel». Om disse Begivenheder se forsvrigt Volsunga Saga, Cap. I—B, og min
Nordmcendenes Gudelare" Z 61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
