Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Sigurd. Niflunger,
dode strar efler af Sorg ; ogsaa disse, tilfejes der , skulle verre blevne gjen
fodte, saaledes at Helge levede op igjen som Helge Haddingjaskade, og Sig,
run som en Kaara Halfdansdatter ’ ). Der er imidlertid meget, som taler
for at antage, at man ved Helge Haddingjaskade ikke har tamkt sig nogen
anden end Helge Hjorvardsftn , hvilken kun eet Sagn har sat fsr, et andet
ester Helge Hundingsbane. Men dette, i Forening mcd den Omstamdigheo,
at Saro sorvrxler Hleidrekongen Helge Halfdansson med Helge Hundings
bane vcekker sterk Formodning om at disse Helge-Sagn oprindelig have
staaet i ingen, eller i alle Fald kun i en yderst les Forbindelse med Vols
unge-Sagnene. Endog de Gdda-Digte, som besynge dem, boere saa smukke
de end ere, dog umiskjendelig Prcrget af at tilhsre den yngste Tidsalder, i
hvilken slige Kvad kunde blive til ’). Egentlig synes disse Kvad at have
hert hjemme i Gautland
Sinfetle, fortcrlles der, blev forgiven af sin Stifmoder, hvilken Sig
mund derfor forstod, og begav sig til sit Nige i Frankland -^ hvor han
egtede Kong Gylimes Datter Hjsrdis, uden dog lcrnge at besidde hende, da
han faldt i et Slag mod hendes forsmaaede Medbejler Lyngve, der under
stottedes af Odin sclv. Hjerdis fodte ester hans Ded Ssnnen Sigurd og
egtede Alf, Kong Hjalvreks Son, i hvis Gaard Sigurd blev opdragen. De
yngre Vearbejdelser af Sagnene tillcegge at Hjalprek var Konge i Danmark ;
men Oldkvadene vide intet derom. Sigurd er den bersmte Sagnhelt Sig
urd Fafncrsbane, der med Sverdet Gram drcebte Lindormen Fafner paa
Gnitaheden, og satte sig i Besiddelse af den Mcengde Guld, over hvilken den
ruaM. I tydske Sagn er han ligesaa bersmt som der horncrne Siegfried".
Hvorledes Sigurd kom til Kong Gjuke (egentl. Givike, tydsk Giebich), og
hans Dronning Grimhild, egtede deres Datter Gudrun, sluttede Fostbroder
skab med Gjukes Ssnner, de saakaldte Gjukunger eller Niflunger (Niebe
l) Helgakv. Hund. 11, Slutn.
’) Saro, 11. B. S. 80. Hunding kaldes her Konge af Saxland, Syrics Son,
og Stedet, hvor han overvandtes, siges at virre Stade ved Elben. I Edda-
digtene er det ved Frekastein".
’) Der tales nemlig om Vikinger (Helgakv. Hund. I. 27) og overhoved tales der
om Sskrig og Vikingsfcrrd paa en Maade, som mere passer til Vikingeperio-
den i Hedendommens sidste Tid.
«) Dette slutte vi deels deraf, at Helge og Sinfetle kaldes Ylfinger" og siges
at vcere komne ostensra (Helgakv. Hund. I. v. 34); deels deraf, at Granmar
siges at voere Konge paa Svarinshaug, og Svarm kaldes hos Saro (S. 32)
Jarl i Gautland, ligesom ogsaa Navnet Granmar" naermest synes at tilhsre
Vstergautland. Oftere forekommer Sigarsvold" som Helgernes Odels-
gaard; dette Navn synes knyttet til Danerne, thi Sigar (Sigehere) nccvnes i
Widsidhkvadet som Ss-Danernes fornemste Fyrste (55, 56).
’) A3ldre Edda, SinlMlnlull,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
