- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
333

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

333
Thrsndelagen.
nysncevnte Audbjsrn nevnes en Arinbjsrn Jarl, der upaatvivlelig er den
samme som Landnamsbogens Arinbjsrn Herse den eldre, hvis Datter Arn
tbrud blev gift med den i Harald Haarfagres fsrste Dage anseede Herse
Thorer Noaldsssn; hans Fader Roald havde veret Kong Audbjsrns Jarl.
Hun Arinbjsrn var en Svigerson af den beromte Skald Brage Bodda
sMs der tilligemed sin Svigerfader, Skalden Erp Lutande, synes at have
hast hjemme paa disse Kanter ’).
Samtidig med Brage Skald og Arinbjsrn nevnes ogsaa Jarlen
Hundolf paa Gaule, hvis Son, Atle Jarl den mjove, Mede en betydelig
Rolle paa Halfdan svartes og Harald Haarfagres Tider 2). Saavel He
redet Gaular, som hele den svrige sydligste Dccl af Ssndfjord, eller de nu
verende Askevolds, Gdre Holmedals og indre Holmedals Sogne, kaldtes i
hiin Tid Fjaler, og synes endog stundom at have veret regnet som et
Fylke for sig selv. Siden gik Navnet af Brug, og det hele nuværende
Nord- og Ssndfjord kaldtes tilsammen Firdafylke ’).
17. Mter i Tbrsndclagen.
Om Thrsndelagens eldste Hevdingeetter vide vore Oldskrifter saa
godtsom intet at fortelle, naar man ej vil regne Wventyr, der aabenbart
ere digtede i sildigere. Tider. Temmelig tidligt maa der i Thrsndclagen
have existeret Sagn af det sedvanlige Slags om enkelte Stedsnavnes Op
rindelse fra Navne paa Konger og Helte, der naturligviis aldrig have vcrret
til, men som ere blevne fremmanede for saaledes paa den nemmeste Maade
at forklare Navne, hvis rette Oprindelse man ej kjrndte. Saaledes fortel
ler Saxo paa forskjellige Steder om en Skjoldnw ved Navn Stikla.
Hun og en anden SkMdms, Rusla, heder det etsteds, kcempede med Olaf,
Throndernes Konge, der fik Hjelp as Harald Hildetand, som forkledt an
greb dem og fceldte dem begge Tet tilfsjes at to Havne have faaet
Navn ester dem. Den med de norske Forholde mindre bekjendte Saxo har
rimeligviis misforstaaet det Udtryk, han har gjengivet ved .,Havn" ’(portus),
da man *ved det Sted, der skulde have faaet Navn efter Stikla, neppehar tenkt
sig noget andet end Stiklestad i Verdalen, som dog ikke ligger ner nok
ved Ssen til at kunne kaldes en Havn. Det Sted, man troede opkaldt ef
ter Rusla, kan neppe vere andet end Rutle og Rutledal yderst i Sogn; den
*) Landnåma 11. 1.
2) Sanbnåma, V. 9.
3) Om Fjaler se G. Munthe i Anm. til Aalls Oversettelse af Snorre Iste V.
S. 43. 45.
4) Saro, 7de B. S. 365.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free