Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Throndhjem. Gystein den onde.
store Afstand mellem begge Steder viser at Sagnet ftrst kan verre opstaaet
efter at Norges Fylker vare forenede til et eneste Rige, thi enkelt Mands
topographiskeKundskab strakte fig forhen neppe langt udenfor det Fylke, hvori han
levede. Stikla optrcrder tidligere hos Saxo paa Fredfrodes Tid ’), og
Nusla saavel paa Fridleifs Tid som under Aamunde, Aale froknes foregivne
Son 2). Nusla, hrdrr det her, stedte sin Broder Thrond fra Thronen,
bekrigede Aamunde og flog fsrst hans Mcend, men led siden et Nederlag
mod nogle andre af hans Kcrmper, og ftygtede ; hendes Broder Thrond be
nyttede Anledningen til at angribe hende, men hun overvandt ham og nsdte
ham til at stygte tilbage over Tovrefjeld. Aamunde angreb hende nu
med en stor Flaade, men fik fsrst Thelebsnderne overtalte til at gjore Op
stand og forjage hende; siden angreb han hende selv og flog hende paa
Flugten ved nogle Oer, (ved disse har Sagnet upaatvivlelig tcrnkt sig Nutle
holmene i Sogn) ; hun blev siden drcebt af sin Broder. Af historisk Vcerd
kunne naturligviis disse Sagn ikke vcere, uden forsaavidt de maaskce tyde
hen paa Sammenstsd mellem Nordmcrnd og Goter eller Folk henhsrende
til den gotiske Kulturkreds.
Paa samme Maade ber man maaskee betragte et visselig (eldgammelt
Sagn om hvorledes Oplcrndingekongen Eystein underkastede sig to Fylker
i Indthrondelagen, nemlig Sparbyggjafylke og Eynafylke, og satte sin Hund
Saur til Konge over dem. Fsrst, heder det, gjorde han sin Ssn Anund
til deres Konge, men da de drcrbte ham, bckrigede og undertvang han dem
paany, og gav dem Valget, enten de vilde have hans Tral Thorer Faxe,
eller hans Hund Saur til deres Konge. De valgte Hunden, fordi de tro
ede da bedre at kunne raade sig selv, og de lode trylle i ham tre Mcends
Vid, saa at han kunde tale eet Ord, naar han gjsede to. Han fik Hals
baand og Lcenke af Guld og Solv; hans Hirdmcend bare ham paa Armene,
naar det var Met; man indrettede ham ctHsjscrde og han sad paa en Hsj,
efter Kongers Viis. Hans Bolig var paa Saurshaug (nu Saxhaug) paa
Indersen. Han blev omsider ssnderrevm af nogle Ulve, der angrebe hans
Hjord, og mod hvilke hans Hirdmamd eggede ham til at Me sig til Mod
vcerge Saalrdes forteller Snorre dette Sagn, der vistnok er såmare gam
melt, og som endnu skal verre til i hiin Ggn, forsaavidt man ikke kan antage
det at verre opstaaet ved Lesning af Snorre; det knytter sig til Saurs
haug, og synes ncrrmest henfort til Throndelagen for at forklare dette Navn
>) Saxo, ste B. S. 244.
«I Saxo, 4de B. S. 394^396. Paa sidste Sted kaldes hun Rusla", ellers
Rusila".
’) Snorre, Haakon den Godes Saga, Cap. 13.
-») Fayes norske Sagn S. 163. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
