Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
Ragnar Lodbrok.
Sagaens Fortcrlling om Eriks Kamp med Kong Eystein. Ved Efterret
ningen om hans Endeligt blev Ragnar fsrst saa bedrevet at han lagde sig
til Sengs for at do, men hans Hustru fik ham til at opmande sig og be
krige Daxon for at hevne Hvitserks Drav. Han drog over til Rusland,
fangede Daxon, og sendte ham i Forvaring til Utgard; siden skjenkede han
ham hans Rige tilbage mod en aarlig Tribut. Derpaa, siger Saxo, der synes
at have glemt, hvad han forud har berettet, udncrvnte han sin Ssn Erik
Vedrhatt til Konge i Sverige, og Bjorn til Konge i Norge
Istedetfor disse Vegivenhrder omtaler Ragnars Saga et stort Tog,
hans Ssnner foretoge i Syden, og paa hvilket de ferst underkastede sig
Wiflisburg i Helvetien siden Luna i Italien ’). Dette omtaler den
kortere Bearbejdelse fsrst efter Ragnars Dsd Dette Tog er sjensynligt
det samme, som frankiske Skribenter tillcrgge Nordmannahsvdingen Hasting i
Aaret 857(859), og vi have saaledes her et fortrinligt Exempel paa hvorledes
vore Oldskrifter henfsre Begivenheder fra forskjellige Generationer og ud
fsrte as forskjellige Mcrnd, til Ragnar og hans Ssnner Vlandt disse,
den egentlige Ragnar Lodbrok uvedkommende. Bedrifter regne vi derfor og>
saa alt hvad Saxo fortcellrr om hans Tog til Skotland, Pettland °), Sy
derserne, Orknserne og Island ?); og endelig den baade hos Saxo og i
Oldskrifter forekommende, bekjendte Fortcelling om hans sidste Tog til Eng
land og heltemodige Dsd. Det er sandsynligt nok, at Ragnar har foretaget
’) S. 456—458, Navnene Dian og Daxon have en besynderlig Form, der have
en sterk Lighed i Klang med de i Sagaerne opbevarede oldlettiffe Navne Kler-
kon og Reas. Ogsaa Hervararsaga navner, at Hvitserk ved Delingen af
Ragnars Lande fik ,,Austrriki".
°) Wiflisburg (Avenche) laa i den nuvcerende Kanton Vaud, hvis Distrikt derfor og
kaldtes Wifiisburgergau. At en nordisk Vikingestare stuloe kunne komme did,
er en Urimelighed; men rimeligviis sigtes her til Tog, som Nordmcmdene i 859
og 860 foretoge i Middelhavet og til den franske og italienffe Kyst, hvorved de og
lejlede opad Rboneflooen, og maaskee langere end til Valence. Se nsdenf. § 7.
’) Ragnars Saga, Cap. 12, 13.
«) Fortcell. om Ragnars Senner, Cap. 3.
’) Dudo, hos Duchone Bcript. rer. IVurm. S. 64, 65.
’) Ved reltl3,n<i (Pikternes Land) forstod man nersten ligetil 10de Aarhundrede
det nordlige, af Pilter beboede, Skotland, medens Skotland egentlig var den
sydvestlige Deel, vebo<t af Skotter fra Irland, der ogsaa undertiden kaldtes
Skotland.
’) Saro fortceller, (S. 448), at Ragnar efter Thoras Dod bekrigede Britannien
(Bretland), droebte dets Konge Hama, Ellas Fader, feeldte Hsvdingerne over Skot-
land, Pettland og Syderserne, og satte sine Ssnner Sigurd og Radbard til
Konger derover, medcns hans og Hladgerds Son Fridleif blev Konge i Norge
og paa Orkns. Et nyt Tog til Bretland, og derfra til Irland omtales S.
458, 459.
Munch. Det norsie Folks Histolic. /. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
