Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Ragnar Lodbrok.
et lignende Tog og er omkommen paa dette, og at Udrustningerne dertil vir
kelig have sundet Sted paa den i vore Beretninger om ham beskrevne Maa
de, nemlig saaledes at han i al HemmeliOed lod bygge to Knerrer i Lier
paa Vestfold i Norge, for dermed at overrumple sin Fiende. Men Toget kan
neppe have gjeldt England, og i alle Fald maa, som vi have seet alt, hvad
der fortcrlles om Ella, Ivar Beenlsse og dennes Bedrifter, henfores til den
yngre Lodbroks og de yngre eller egentlige Lodbroksssnners Tid.
For Beretningen om hans Giftermaal med Aslaug synes et celdgam
melt Sagn at ligge til Grund. Endnu den Dag idag fortcrlle Beboerne
as Spangereids Omegn, at i fordums Dage en Guldharpe, hvori der
laa et Pigebarn, drev md paa et Skjcrr ikke langt fra Gaarden ovre Sve
mvik; at hendes Navn var Aslaug, eller, som det paa de Kanter Males,
Aadlov; at hun tillige kaldtes Kraaka, og af sine Fosterforeldre paa Sve
nevik sattes til at vogte Geder og Faar , men at hun siden blev Dronning ;
at det inderste af Bugten ved Svenevik har faaet Navnet Guldvigen efter
Guldharpen ; at den Hoj, paa hvilken hun plrjede at sidde, efter hende er
kaldet Aadlovhaugen, og at en Bak i Ncerheden — rimeligviis den i hvil
ken hun vaskede sig — ligeledes efter hende har faact Navnet Kraakubek
ken. Dette Sagn veed imidlertid intet at fortelle om Ragnar, endnu
mindre om Heime og Sigurd Fafnersbane, og det viser sig derved saa uaf
hengigt af Ragnars Saga, at man ej vel kan antage at det hidrsrer fra
denne, men derimod fra umindelige Tider har vcrret i Folkemunde som et til Span
gereid knyttet Lokalsagn ’). Den Slutning ligger derfor ner, enten at det
senere er blevet anvendt til at forherlige Ragnars Historie, eller idetmindste
at den hele Fortolling om at hun skulde virre en Datter af Fabelhelten
Sigurd Fafnersbane og paa en saa vidunderlig Maade frelst til Spangereid,
er en Opdigtning eller Tillempning, istandbragt for at smigre Ragnar selv
eller hans og hendes Ssnner. la, forudsat at man ej skal drage hendes
Tilvcerelse i Tvivl, rr det meget rimeligt, at hendes temmelig sildige Aaben
barelse af sin foregivne Herkomst var et snilot Paafund af hende selv
for derved at opfriske Ragnars Interesse for hende, da han stod i Begreb
med at tåge sig en anden Hustru
Ved Ragnars Hof opholdt sig, som vi ovenfor have nevnt, Skalden
Brage den gamle, og digtede Kvad om ham, hvoraf enkelte Brudstykker
!) Se Fayes norske Sagn, S. 157, jvfr. Iorl«i NiBt. I. e. 46.
) Det maa tillige erindres, at der endnu, baade i Norge og Tydstland, fortelles
Wvcntyr om Kvinder af ringe Herkomst, der ere blevne gifte med Konger ef-
terat have lost den af dem fremsatte Opgave paa samme Maade som Aslaug.
Ved flige Overeensstemmelser er det altid rimeligere, at er blevet
benyttet til at forskjsnne det historiske Sagn, end at dette skulde have givet
Anledning til A3ventyret. Se f. Ex. die kluge Bauerntochter",
Grimms Marchen No. 94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
