Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 Ragnar Lodbrok.
5
tet, og at den maaskee ikke engang fsrend langt ned i Tiden har faaet nogen
slsrre Udbredclse. Saros Taushed derom er her af stor Betydning.
De i Kraakumaal opregnede Bedrifter, der ikke vedkomme de britiske
Der, og som saaledes med nogenlunde Nimelighed kunne tillcegges Ragnar,
ere, foruden Kampen med Lindormen, et Slag i Oresund, et ved Duna
munde, et mod Helsingerne, et hvori Herrod Jarl (Thoras Fader?) faldt,
et mod en Kong Rafn ved Skarpasker (rimeligviis paa Sveriges Kyst),
derncest det paa Meråker, hvor Kong Gystein faldt, derefter et udenfor
Gindms-Oerne (uvist hvor), og endelig et ved Bornholm. De derpaa sel
gende ere ved Flcemingeland eller Flandern, og alle de svrige henfores lil
England, Skotland, Irland eller Syderoerne
Vi beholde saaledes, naar alt uvedkommende bortfjernes, den Forestilling
om Ragnar tilbage, at han var den mcegtigste Konge i Norden paa sin Tid,
og idetmindste af Navn Overhoved over et stort Rige, der indbefattede Gaut
land tilligemed Svithjod og det sydsstlige Norge, tilligemed Danmark eller
Stytter af Danmark; at han ssgte at holde Underkongerne over de for
skjellige Dele af Riget i Lydighed, men at dette ikke overalt lykkedes; at han
derhos tilbragte en stor Dccl af sit Liv paa Krigstog, fornemmelig til
Osterleden, og at han maa have udfort mange om personlig Tapverheo og
Styrke vidnende Bedrifter, der siden udsmykkedes af Sagnet, i hvilket han
blev en Personifikasjon af Vikingelivet, ligesom Starkad tidligere var bleven
en Personifikation af den nordiske med Snedighed forenede Kraft. At hans
Magt i Virkeligheden ej kan have vcrret saa stor, som de fildigere sagnmcrs
sige Beretninger angive, viser sig allerede deraf at de vestfoldske Konger om
tales omtrent som uafhcrngige, uagtet det udtrykkeligt heder at Ragnars
Rige omfattede Raumarike og Vestfold, ja efter en enkelt Beretning endog
hele det ssnde»fjeldske Norge 2) , ligesom vi ogsaa nedenfor ville faa at ste,
l) Ill»kum»I ncrvner i v. 1, Kampen med Lindormen, v. 2, Slaget i Dresund,
v. 3, Slaget ved Dunamunde (N^num) nni), v. 4, Slaget i en Elv mod Hel;
singerne, v. 5, Herred Jarls Fald; det synes ellers som Herred har kom-
pet imod, ikke med Ragnar; v. 6, Slaget ved Skarpaster, v. 7, Slaget paa
Ulleraker, hvor Eysiein faldt, v. 8, Slaget ved Einderisserne, v. 9, Slaget
ved Bornholm, v. 10, Slaget mod en Kong Frey i Flcemingaland, her synes
et eller andet celdre Kvads Udtryk lre^r kiVinin^g, Flcrmingernes Herre, at
have vcrret misforstaaet af Kraakumaals Digter; v. 11. et Slag ved England
mod en vis Valthjof, v. 12, et Slag i Bardafjord, v. 13, et Slag ved Hed-
ningavaag, v. 14, et Slag i Northumberland, v. 15, et Slag med en Her-
thjof i Syderserne, hvorved Ragnars Mlrnd tabte og Ragnvald faldt, v. 16,
et Slag i Vedrefjord i Irland mod en Kong Marstein, v. 17, Agnars Drab
ved en vis Egil, v. 18, Slag paa Vikasterd, v. 19, Slag ved Lmdisere, v. 20,
Slag i Aalesund mod en Kong Srn, v. 21, Slag ved Angelsey, v. 22, Slag
ved Skotland.
°) Fortellingen om Ragnars Ssnner Cap. 2. Her heder det, at Ragnar havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
